Sie suchten nach: aliluja (Serbisch - Dänisch)

aliluja.
halleluja.

aliluja!
hallelujah!

jo, aliluja!
hallelujah!

slava, aliluja.
halleluja.

nakon kiše krilatih muškaraca, aliluja?
efter det regnede med bevingede mænd, hallelujah?

sve što diše neka hvali gospoda! aliluja!
alt hvad der ånder, pris herren! halleluja!

nego æemo mi blagosiljati gospoda odsad i doveka. aliluja!
men vi, vi lover herren, fra nu og til evig tid!

blagosloven gospod na sionu, koji živi u jerusalimu! aliluja!
fra zion være herren lovet, han, som bor i jerusalem!

i drugom rekoše: aliluja! i dim njen izlažaše va vek veka.
og de sagde anden gang: halleluja! og røgen fra hende opstiger i evighedernes evigheder.

da bi èuvali zapovesti njegove, i zakone njegove pazili. aliluja.
derfor skulde de holde hans bud og efterkomme hans love. halleluja!

od nerotkinje naseljava kuæu, uèinivši je radosnom majkom sinovima. aliluja!
han, som lader barnløs hustru sidde som lykkelig barnemoder!

gospod je car doveka, bog tvoj, sione, od kolena do kolena. aliluja.
herren er konge for evigt, din gud, o zion, fra slægt til slægt. halleluja!

i izvrše na njima napisani sud. ova je èast svima svecima njegovim. aliluja!
og fuldbyrde på dem den alt skrevne dom til Ære for alle hans fromme! halleluja! -

jer je velika milost njegova k nama, i istina gospodnja traje doveka. aliluja!
thi stor er hans miskundhed mod os, herrens trofasthed varer evindelig!

blagosloven gospod bog izrailjev od veka i doveka! i sav narod neka kaže: amin! aliluja!
lovet være herren, israels gud, fra evighed og til evighed! og alt folket svare amen!

neka nestane grešnika sa zemlje, i bezbožnika neka ne bude više! blagosiljaj, dušo moja, gospoda! aliluja!
måtte syndere svinde fra jorden og gudløse ikke mer være til! min sjæl, lov herren! halleluja!

i posle ovog èuh glas veliki naroda mnogog na nebu gde govori: aliluja! spasenje i slava i èast i sila gospodu našem;
derefter hørte jeg ligesom en høj røst af en stor skare i himmelen, som sagde: halleluja! frelsen og herligheden og kraften tilhører vor gud.

i padoše dvadeset i èetiri starešine, i èetiri životinje, i pokloniše se bogu koji sedjaše na prestolu, govoreæi: amin, aliluja!
og de fire og tyve Ældste og de fire levende væsener faldt ned eg tilbade gud, som sad på tronen, og de sagde: amen! halleluja!

i èuh kao glas naroda mnogog, i kao glas voda mnogih, i kao glas gromova jakih, koji govore: aliluja! jer caruje gospod bog svedržitelj.
og jeg hørte som en røst af en stor skare og som en lyd af mange vande og, som en lyd af stærke tordener, der sagde: halleluja! thi herren, gud, den almægtige, har tiltrådt kongedømmet.