Results for ulæsket translation from Danish to Slovenian

calciumoxid/brændt kalk/ulæsket kalk
kalcijev oksid/apno/žgano apno/živo apno

hun ligger der. under ulæsket kalk.
tu spodaj je, prekrita z zivim apnom.

olivendyrkningen i piceno-området går helt tilbage til fønikernes og grækernes beplantning af den italienske halvø. udvælgelsen af bordolivensorten, der i dag kendes under navnet "ascolana tenera" fandt sted over århundreder ved menneskets indgriben, og allerede på romertiden var den kendt og velanset nok til at få navnet "picenae" og efterfølgende betegnelsen "ascolana". marziale kritiserer i et satirisk epigram en vis mancino for at være for bondsk i sine banketter, fordi der blandt de forskellige fine retter manglede "picenae"-oliven, og i et andet epigram fremhæver han picena-olivens egenskaber som appetitvækker. picena-området må i gamle tider have haft mange olivenlunde, hvis man læser forfatteren af det latinske episke digt "la puniche". på den tid var det nok at sige "olive picenae" for at identificere de oliven, der nåede til rom fra den pågældende provins. plinio anså dem for at være de bedste af alle italienske oliven. man kan ikke tænke sig, at der under navnet picenae skulle dække sig andre olivensorter, fordi der i columellas "trattato di agricoltura" findes præcis dokumentation for ti forskellige olivensorter, herunder picena. efterfølgende kan vi takke benediktinermunkene fra monte oliveto for at have rationaliseret dyrkningsmetoderne for bordoliven; de var de første, der benyttede konservering af oliven ved at anvende "ranno", en basisk væske opnået ved at opløse en del ulæsket kalk med 4-5 dele træaske i vand. uudgivne dokumenter fra benediktinermunkenes arkiver indeholder oplysninger om dyrkning fra før 1500-tallet, om olivenhøst og anvendelse af bordoliven i området. tilberedningsmetoderne for oliven bestod ifølge dokumenter fra den tid af en behandling med kalk og kaliumkarbonat og efterfølgende salt til konservering. nogle forfattere beskriver høsten af "olive ascolane", behandlingen heraf og forarbejdningen; det berettes ligeledes, at de oliven, hvor stenen var blevet fjernet, blev kaldt "giudee" (judas-oliven), fordi de blev betragtet som "uden sjæl" ("anima" betyder også sten i en frugt); disse oliven kan anses for at være forløberne til nutidens fyldte oliven.
pridelovanje oljk na območju picena sega v sam začetek gojenja te kulture, ko so jo na italijanski polotok prinesli feničani in grki. skozi stoletja so ljudje opravili izbor namizne sorte, ki je danes poznana kot "ascolana tenera", in že rimljani so jo poznali in cenili ter ji pravili "picenae" in kasneje "ascolana". marcij je v nekem satiričnem epigramu kritiziral nekega mancina zaradi neprimernih gostij, na katerih so, poleg različnih poslastic, manjkale tudi oljke "picenae", kot je še posebej poudaril; v nekem drugem epigramu pa omenja skoraj nekakšno razvrstitev oljk "picenae" kot spodbujevalk teka. na območju picena naj bi bili v davnini širni oljčni nasadi, če verjamemo trditvam manj pomembnega latinskega pesnika v epski pesnitvi "la puniche". v tistem času je že sam izraz "olive picenae" pomenil oljke, ki so prihajale v rim iz tega območja. za plinija so to bile najboljše oljke z italijanskega polotoka. malo verjetno je, da bi z nazivom "picenae" označevali druge namizne sorte, saj natančna pričevanja v columellovem traktatu o kmetijstvu opisujejo deset sort oljk, med katerimi je tudi tista iz picena. kasneje so menihi benediktinci iz opatije monte oliveto izpopolnili kmetijske postopke oljkarstva in prvi obdelali oljke z "lugom", alkalno tekočino, ki so jo dobili tako, da so v vodi zmešali en del živega apna s 4–5 deli lesnega pepela. neobjavljeni zapisi iz arhiva benediktinskih menihov pričajo o gojenju, nabiranju in uporabi namiznih oljk na območju ascolija pred letom 1500. iz dokumentov iz tega časa je razvidno, da so shranjevali oljke z obdelavo z apnom in pepeliko, nato pa s soljo. nekateri avtorji opisujejo nabiranje in obdelavo oljk ter pripravo izkoščičenih oljk, ki so jim pravili "judovske", ker so bile brez duše; tovrstne plodove lahko štejemo kot predhodnike današnjih nadevanih oljk.