Usted buscó: ponam (Latín - Danés)

donec ponam inimicos tuos scabillum pedum tuoru
indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder.

ponam coram eo iudicium et os meum replebo increpationibu
da vilde jeg udrede sagen for ham og fylde min mund med beviser,

et ponam omnes montes meos in viam et semitae meae exaltabuntu
jeg gør alle bjerge til vej, og alle stier skal højnes.

quamdiu ponam consilia in anima mea dolorem in corde meo per die
herre, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er troskab blandt menneskens børn;

faciamque te crescere vehementissime et ponam in gentibus regesque ex te egredientu
jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til folk, og konger skal nedstamme fra dig.

qui leviter locutus sum respondere quid possum manum meam ponam super os meu
og herren svarede job og sagde:

extruxitque aras in domo domini de qua dixit dominus in hierusalem ponam nomen meu
og han byggede altre i herrens hus, om hvilket herren havde sagt: "i jerusalem vil jeg stedfæste mit navn."

videte ergo ut impleatis caerimonias atque iudicia quae ego hodie ponam in conspectu vestr
skal i omhyggeligt handle efter alle de anordninger og lovbud, jeg i dag forelægger eder!

cumque transibit gloria mea ponam te in foramine petrae et protegam dextera mea donec transea
når da min herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i klippehulen, og jeg vil dække dig med min hånd, indtil jeg er kommet forbi.

ecce ego facio nova et nunc orientur utique cognoscetis ea ponam in deserto viam et in invio flumin
thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser i det ikke? gennem Ørkenen lægger jeg vej, floder i, det øde land;

et ponam eam in possessionem ericii et in paludes aquarum et scopabo eam in scopa terens dicit dominus exercituu
jeg gør det til rørdrummers eje og til side sumpe; jeg fejer det bort med undergangens kost, lyder det fra hærskarers herre.

quia aquae dibon repletae sunt sanguine ponam enim super dibon additamenta his qui fugerint de moab leonem et reliquiis terra
thi dimons vand er fuldt af blod. men jeg sender endnu mer over dimon: en løve over moabs undslupne, landets rest.

et ponam oculos meos super eos ad placandum et reducam eos in terram hanc et aedificabo eos et non destruam et plantabo eos et non evella
jeg vil fæste mine Øjne på dem med velbehag og føre dem hjem til dette land. jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikke oprykke dem.

et ponam faciem meam super hominem illum et faciam eum in exemplum et in proverbium et disperdam eum de medio populi mei et scietis quia ego dominu
jeg retter mit Åsyn mod den mand og gør ham til tegn og mundheld og udrydder ham af mit folk; og i skal kende, at jeg er herren.

haec dicit dominus exercituum ecce mittam in eis gladium et famem et pestem et ponam eos quasi ficus malas quae comedi non possunt eo quod pessimae sin
så siger hærskarers herre: se, jeg sender sværd, hunger og pest over dem og gør dem som de usle figener, der er for dårlige at spise;

et ducam caecos in via quam nesciunt in semitis quas ignoraverunt ambulare eos faciam ponam tenebras coram eis in lucem et prava in recta haec verba feci eis et non dereliqui eo
jeg fører blinde ad ukendt vej, leder dem ad ukendte stier, gør mørket foran dem til lys og bakkelandet til slette. det er de ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra.

et dices ad eos haec dicit dominus exercituum deus israhel ecce ego mittam et adsumam nabuchodonosor regem babylonis servum meum et ponam thronum eius super lapides istos quos abscondi et statuet solium suum super eo
og sig til dem: så siger hærskarers herre, israels gud: jeg lader min tjener kong nebukadrezar af babel hente, og han skal rejse sin trone oven over de sten, du gravede ned, og brede sit trontæppe derover.

et ponam in eis signum et mittam ex eis qui salvati fuerint ad gentes in mari in africa in lydia tenentes sagittam in italiam et graeciam ad insulas longe ad eos qui non audierunt de me et non viderunt gloriam meam et adnuntiabunt gloriam meam gentibu
jeg fuldbyrder et under i blandt dem og sender undslupne af dem til folkene, tarsis, pul, lud, mesjek, rosj, tujal, javan, de fjerne strande, som ikke har hørt mit ry eller set min herlighed; og de skal forkynde min herlighed blandt folkene.