Vous avez cherché: spinkel (Danois - Portugais)

Contributions humaines

Réalisées par des traducteurs professionnels, des entreprises, des pages web ou traductions disponibles gratuitement.

Ajouter une traduction

Danois

Portugais

Infos

Danois

spinkel

Portugais

tenro

Dernière mise à jour : 2014-11-14
Fréquence d'utilisation : 1
Qualité :

Référence: IATE

Danois

nÅrinterventionslagrene er lave, er forbindelsen til landbrugsudgifterne spinkel

Portugais

quando o nÍvel das existÊncias deintervenÇÃo É baixo o vÍnculo com as despesas agrÍcolas diminui

Dernière mise à jour : 2014-02-06
Fréquence d'utilisation : 1
Qualité :

Référence: IATE

Danois

hunkøn alder spinkel kropsbygning asiatisk eller kaukasisk race

Portugais

endógenos sexo feminino idade compleição franzina raça asiática ou caucasiana

Dernière mise à jour : 2014-02-06
Fréquence d'utilisation : 1
Qualité :

Référence: IATE

Danois

der er klart, at grænsen mellem de to begreber er spinkel.

Portugais

evidentemente que o limite entre estas duas noções é ténue.

Dernière mise à jour : 2012-03-22
Fréquence d'utilisation : 2
Qualité :

Référence: IATE

Danois

forbindelsen med fjernsyn og ophavsret er efter vores mening noget spinkel.

Portugais

a associação com a televisão e a propriedade intelectual é, na nossa opinião, um tanto débil.

Dernière mise à jour : 2014-02-06
Fréquence d'utilisation : 1
Qualité :

Référence: IATE

Danois

vi ved udmærket, at det mauretanske samfund er baseret på en spinkel etnisk ligevægt mellem forskellige befolkningsgrupper.

Portugais

sabemos perfeitamente que a sociedade mauritana se rege por um delicado equilíbrio étnico entre as diferentes componentes da população.

Dernière mise à jour : 2012-03-22
Fréquence d'utilisation : 2
Qualité :

Référence: IATE

Danois

begivenhederne i de forløbne dage viser - og rådsformanden sagde det også - at fredsprocessen er spinkel og skrøbelig.

Portugais

armados com essa experiência, insistimos na importância de explorar cada recurso o melhor possível.

Dernière mise à jour : 2014-02-06
Fréquence d'utilisation : 1
Qualité :

Référence: IATE

Danois

det overvejende sociale mÅl er fortsat gyldigt, selv om forbindelsen tilinterventionslagrene og dermed til landbrugsudgifterne er blevet spinkel,

Portugais

o objectivo de carÁcter predominantemente social continua a ser vÁlido, embora o vÍnculo com as existÊncias deintervenÇÃo e, consequentemente, com as despesas agrÍcolas tenha diminuÍdo…

Dernière mise à jour : 2014-02-06
Fréquence d'utilisation : 1
Qualité :

Référence: IATE

Danois

sådan skete det med en lille spinkel dreng med en meget lys børnestemme, som anklages for seksuelt misbrug af sin femårige søster.

Portugais

foi isso que aconteceu a um garoto de constituição frágil e com uma voz cristalina, acusado de atentar sexualmente contra a irmã de cinco anos.

Dernière mise à jour : 2012-03-22
Fréquence d'utilisation : 2
Qualité :

Référence: IATE

Danois

- 32 - en anden medlemsstat, er for spinkel til, at forbudet mod udbredelse af oplysninger kan anses for en restriktion som omhandlet 1 traktatens artikel 59.

Portugais

- 32 - demasiado ténue para que a proibição de difundir informações possa ser considerada como uma restrição que releva do artigo 59a do

Dernière mise à jour : 2014-02-06
Fréquence d'utilisation : 1
Qualité :

Référence: IATE

Danois

f.eks. er der ofte kun en spinkel sammenhæng mellem investeringer og miljøbeskyttelse i de interventioner, der finansieres over strukturfondene, og i visse tilfælde er der endda risiko for en negativ indvirkning på miljøet.

Portugais

no que respeita ao inventário, pode notar-se, por um lado, que as dotações destinadas especificamente ao sector do ambiente apresentam um aumento sensível. com este facto, só nos podemos regozijar.

Dernière mise à jour : 2014-02-06
Fréquence d'utilisation : 1
Qualité :

Référence: IATE

Danois

målet om gradvis skabelse af et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er nedfældet i amsterdam-traktaten, og dette mål skal bl.a. virkeliggøres gennem vedtagelse af foranstaltninger inden for civilretligt samarbejde. i henhold til traktatens artikel 65 skal fællesskabet vedtage foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funktion. i artikel 65, litra b), henvises der specifikt til foranstaltninger til "fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes gældende regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence". en harmonisering af lovvalgsregler vil lette den gensidige anerkendelse af domme. når medlemsstaternes domstole anvender de samme lovvalgsregler til afgørelse af, hvilken lov der finder anvendelse i en given situation, vil det styrke den gensidige tillid til retsafgørelser truffet i andre medlemsstater[1]. det europæiske råd har ved to lejligheder peget på problemerne i forbindelse med lovvalg i skilsmissesager. på topmødet i wien i 1998 anmodede det europæiske råd om, at man overvejede muligheden for at fremlægge forslag til en retsakt om lovvalg i skilsmissesager senest fem år efter amsterdam-traktatens ikrafttrædelse[2]. og igen i novemer 2004 opfordrede det europæiske råd kommissionen til at fremlægge en grønbog om lovvalgsregler i skilsmissesager i løbet af 2005[3]. generel kontekst borgernes øgede mobilitet inden for den europæiske union har resulteret i et stigende antal internationale ægteskaber, hvor ægtefællerne f.eks. har forskellig nationalitet, bor i forskellige medlemsstater eller bor i en medlemsstat, hvori den ene af dem eller begge ikke er statsborgere. i lyset af den høje skilsmisseprocent i eu er der hvert år et ganske betydeligt antal borgere, der bliver berørt af lovvalgsregler og regler om stedlig kompetence i ægteskabssager. del 3 i den vedlagte konsekvensanalyse indeholder statistikker over antallet af internationale skilsmisser og ægteskaber inden for eu. gældende bestemmelser på området der findes i dag ingen fællesskabsregler om lovvalg i ægteskabssager. den første fællesskabsretsakt, der er vedtaget på det familieretlige område -rådets forordning (ef) nr. 1347/2000[4] -indeholder regler om stedlig kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i ægteskabssager og i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn afsagt inden for rammerne af en ægteskabssag. den indeholder imidlertid ingen lovvalgsregler. ikrafttrædelsen af rådets forordning (ef) nr. 2201/2003[5], der pr. 1. marts 2005 ophævede og erstattede rådets forordning (ef) nr. 1347/2001, ændrede ikke noget ved denne situation. man kom slet ikke ind på spørgsmålet om lovvalg under forhandlingerne om denne forordning, der overtog bestemmelserne om ægteskabssager stort set uændret fra rådets forordning (ef) 1347/2000. -120 -rådets forordning (ef) nr. 2201/2003 giver ægtefællerne mulighed for at vælge mellem forskellige alternative kompetencegrunde. når først der er anlagt en ægteskabssag for en domstol i en medlemsstat, afgøres spørgsmålet om lovvalg ud fra de nationale lovvalgsregler i den pågældende medlemsstat, og de er baseret på meget forskellige kriterier. i flertallet af medlemsstater afgøres lovvalget på grundlag af en skala over tilknytningsfaktorer, der skal sikre, at sagen behandles efter reglerne i den retsorden, hvortil den har den tætteste tilknytning. i andre medlemsstater anvendes domslandets lov ("lex fori") konsekvent i alle ægteskabssager. forslagets formål det overordnede formål med dette forslag er at få skabt klare og udtømmende retlige rammer om ægteskabssager inden for eu og sikre borgerne en fair behandling i sådanne sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsigelighed, smidighed og domstolsadgang. den nuværende situation kan give anledning til en række problemer i ægteskabssager med et internationalt element. de store forskelle mellem de nationale lovgivninger, både med hensyn til de materielle retsregler og lovvalgsreglerne, fører til retlig usikkerhed. disse forskelle mellem de nationale lovvalgsregler og deres komplekse karakter gør det meget vanskeligt for ægtefællerne i internationale ægteskaber at forudse, hvilket lands lov der kommer til at finde anvendelse på deres ægteskabssag. langt størsteparten af medlemsstaterne giver ikke ægtefællerne nogen mulighed for at aftale lovvalg i ægteskabssager. det kan føre til, at der bliver anvendt en lov, som ægtefællerne kun har en spinkel tilknytning til, og at sagen får et udfald, der ikke stemmer overens med borgernes legitime forventninger. desuden kan de nugældende regler få en ægtefælle til at søge at komme den anden ægtefælle i forkøbet med at anlægge sag for at sikre sig, at sagen bliver behandlet efter et bestemt lands lov, således at vedkommendes interesser tilgodeses bedst muligt. endelig giver de nugældende regler ingen garanti for en tilstrækkelig domstolsadgang. forslaget tager sigte på at ændre forordning (ef) nr. 2201/2003 for så vidt angår stedlig kompetence og lovvalg i ægteskabssager med henblik på at nå følgende mål: styrkelse af retssikkerheden og den retlige forudsigelighed forslaget indfører harmoniserede lovvalgsregler i skilsmisse-og separationssager, således at ægtefællerne let kan forudse, hvilken lov der vil finde anvendelse på deres ægteskabssag. den foreslåede regel er først og fremmest baseret på ægtefællernes eget valg. valgmulighederne er begrænset til de love, hvortil ægteskabet har en tæt tilknytning, og formålet hermed er at undgå en tilknytning til "eksotiske" love, som ægtefællerne kun har ringe eller ingen tilknytning til. har parterne ikke aftalt lovvalg, afgøres lovvalget efter en skala over tilknytningsfaktorer, der skal sikre, at ægteskabssagen behandles efter loven i en retsorden, som ægteskabet har nær tilknytning til. det vil i høj grad fremme retssikkerheden og den retlige forudselighed for de berørte ægtefæller, såvel som for de implicerede jurister. større smidighed gennem indførelse af begrænset partsautonomi i dag er der ikke ret meget spillerum for partsautonomi i ægteskabssager. de nationale lovvalgsregler forudser i princippet kun én løsning i en given situation, nemlig at det er loven i det land, hvor begge ægtefæller har statsborgerskab, eller loven i domslandet, der finder anvendelse. forslaget gør disse regler mere smidige ved at give ægtefællerne begrænsede muligheder for at aftale (a) hvilken lov der skal anvendes og (b) hvilken ret der har kompetencen i skilsmisse-og separationssager. denne mulighed for at aftale lovvalg og værneting kan især være nyttig, når der er tale om skilsmisse efter fælles overenskomst. forslaget indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at ægtefællerne er klar over konsekvenserne af deres valg. bedre domstolsadgang forslaget tager også sigte på at forbedre domstolsadgangen i ægteskabssager. muligheden for at aftale, hvilken domstol der skal pådømme en skilsmisse-eller separationssag (værnetingsaftale), vil forbedre domstolsadgangen for ægtefæller af forskellig nationalitet. reglen angående værnetingsaftaler gælder, uanset om ægtefællerne er bosat i en medlemsstat eller i et tredjeland. desuden indeholder forslaget også en specifik bestemmelse, der er møntet på ægtefæller af forskellig nationalitet bosat i et tredjeland. der indføres en ensartet og udtømmende regel om residualkompetence for at øge retssikkerheden og sikre domstolsadgang for ægtefæller, der er bosat i et tredjeland, men gerne vil have sagen pådømt i en medlemsstat, som de har en tæt tilknytning til. forebyggelse af "kapløb" mellem ægtefællerne endelig tager forslaget også fat på det problem, der skyldes, at den ene ægtefælle måske vil søge at komme den anden i forkøbet og anlægge sag, før den anden gør det, for at sikre sig, at sagen behandles efter en lov, der tilgodeser vedkommendes egne interesser. det kan føre til anvendelse af en lov, som den sagsøgte ikke føler nogen nærmere tilknytning til, eller som ikke tilgodeser hans eller hendes interesser. desuden vanskeliggør det forligsbestræbelser og bevirker, at der ikke bliver megen tid til mægling. indførelsen af harmoniserede lovvalgsregler ventes at mindske risikoen for et sådant kapløb betydeligt, eftersom enhver ret inden for fællesskabet, som får en sådan sag til pådømmelse, vil anvende den lov, der skal anvendes i henhold til de fælles regler. -

Portugais

10 -o tratado de amesterdão estabelece como objectivo a criação progressiva de um espaço comum de liberdade, segurança e justiça, nomeadamente através da adopção de medidas no domínio da cooperação judiciária em matéria civil. nos termos do artigo 65.º do tratado, a comunidade adoptará medidas no domínio da cooperação judiciária em matéria civil que tenham uma incidência transfronteiriça, na medida do necessário ao bom funcionamento do mercado interno. a alínea b) do artigo 65.º faz especificamente referência às medidas destinadas a “promover a compatibilidade das normas aplicáveis nos estados-membros em matéria de conflitos de leis e de jurisdição.” a harmonização das normas de conflito de leis facilita o reconhecimento mútuo das decisões judiciais. o facto de os tribunais dos estados-membros aplicarem as mesmas normas de conflito de leis para determinar a lei aplicável a uma dada situação reforça a confiança mútua nas decisões judiciais proferidas noutros estados-membros[1]. o conselho europeu evocou a questão da lei aplicável em matéria de divórcio em duas ocasiões. em 1998, o conselho europeu de viena solicitou que a possibilidade de elaborar um instrumento jurídico sobre a lei aplicável em matéria de divórcio fosse examinada no prazo de cinco anos a contar da entrada em vigor do tratado de amesterdão[2]. mais recentemente, em novembro de 2004, o conselho europeu convidou a comissão a apresentar, em 2005, um livro verde sobre as normas de conflito de leis em matéria de divórcio[3]. -120 -contexto geral o aumento da mobilidade dos cidadãos na união europeia deu origem a um número crescente de casais “internacionais”, isto é, casais em que os cônjuges são de diferentes nacionalidades, ou vivem em estados-membros diferentes ou num estado-membro de que pelo menos um deles não é nacional. tendo em conta a elevada taxa de divórcios na união europeia, a lei aplicável e a competência em matéria matrimonial afectam anualmente um número significativo de cidadãos. a secção 3 da avaliação de impacto em anexo contém estatísticas sobre o número de divórcios e de casamentos “internacionais” na união europeia. disposições em vigor no domínio da proposta actualmente não existem normas comunitárias no domínio da lei aplicável em matéria matrimonial. o primeiro instrumento comunitário adoptado no domínio do direito de família, o regulamento (ce) n.° 1347/2000[4] do conselho, estabeleceu normas relativas à competência, ao reconhecimento e à execução de decisões em matéria matrimonial e de regulação do poder paternal em relação a filhos comuns do casal no âmbito de processos de natureza matrimonial. todavia, não comportava regras em matéria de lei aplicável. a entrada em vigor do regulamento (ce) n.º 2201/2003 do conselho[5], que revogou e substituiu o regulamento (ce) n.º 1347/2000 do conselho a partir de 1 de março de 2005, não implicou qualquer alteração a este respeito. a questão da lei aplicável não foi evocada durante as negociações deste regulamento, que retomou, praticamente inalteradas, as disposições em matéria matrimonial do regulamento (ce) n.º 1347/2000 do conselho. o regulamento (ce) n.º 2201/2003 do conselho permite aos cônjuges optarem entre vários critérios alternativos de competência. quando um processo em matéria matrimonial dá entrada nos tribunais de um estado-membro, a lei aplicável é determinada em função das normas de conflito de leis desse estado, que se baseiam em critérios muito diferentes. a maioria dos estados-membros determina a lei aplicável com base numa escala de elementos de conexão que procuram assegurar que um processo é regido pela ordem jurídica que com ele apresente a conexão mais estreita. outros estados-membros aplicam sistematicamente a sua lei nacional ("lex fori") aos processos em matéria matrimonial. objectivos da proposta o objectivo geral da presente proposta consiste em proporcionar um quadro jurídico claro e global em matéria matrimonial na união europeia e em oferecer soluções adequadas aos cidadãos em termos de segurança jurídica, previsibilidade, flexibilidade e acesso à justiça. a situação actual pode dar origem a vários problemas no âmbito de processos em matéria matrimonial de carácter internacional. o facto de as leis nacionais serem muito diferentes, tanto do ponto de vista do direito substantivo como do das normas de conflito de leis, é fonte de insegurança jurídica. as grandes diferenças existentes entre as normas de conflito de leis nacionais e a sua complexidade tornam muito difícil aos casais “internacionais” preverem qual a lei que será aplicada ao seu processo em matéria matrimonial. a grande maioria dos estados-membros não prevê a possibilidade de os cônjuges escolherem a lei aplicável nos processos em matéria matrimonial. tal pode conduzir à aplicação de uma lei com a qual os cônjuges tenham uma conexão ténue e a um resultado que não corresponda às expectativas legítimas dos cidadãos. além disso, as regras actuais poderão levar à “corrida aos tribunais” por parte de um dos cônjuges, isto é, a que este cônjuge recorra ao tribunal antes do outro, a fim de garantir que o processo é regido por uma determinada lei, com o intuito de salvaguardar os seus interesses. por último, as regras actuais não garantem um acesso suficiente à justiça. a proposta altera o regulamento (ce) n.º 2201/2003 do conselho no que diz respeito à competência e à lei aplicável em matéria matrimonial para alcançar os seguintes objectivos: reforçar a segurança jurídica e a previsibilidade a proposta introduz normas de conflito de leis harmonizadas em matéria de divórcio e de separação de pessoas e bens de modo a permitir aos cônjuges anteciparem facilmente qual a lei que será aplicada ao seu processo em matéria matrimonial. a norma proposta baseia-se, em primeiro lugar, na escolha dos cônjuges. a escolha é limitada às leis com as quais o casamento tenha uma conexão estreita, a fim de evitar a aplicação de leis "exóticas" com as quais os cônjuges tenham pouca ou nenhuma conexão. na ausência de escolha, a lei aplicável é determinada com base numa escala de elementos de conexão que assegurarão que o processo em matéria matrimonial é regido por uma ordem jurídica com a qual o casamento tenha uma conexão estreita. tal reforçará consideravelmente a segurança jurídica e a previsibilidade, tanto para os cônjuges como para os profissionais. aumentar a flexibilidade mediante a introdução de uma autonomia limitada das partes actualmente as partes gozam de uma autonomia muito limitada em matéria matrimonial. as normas nacionais de conflito de leis prevêem, em princípio, apenas uma solução para uma dada situação, por exemplo, a aplicação da lei nacional do estado de que o os cônjuges partilham a nacionalidade ou da lei do foro. a proposta torna o quadro jurídico mais flexível ao introduzir uma possibilidade limitada de os cônjuges escolherem (a) a lei aplicável e (b) o tribunal competente nos processos em matéria de divórcio e de separação de pessoas e bens. permitir aos cônjuges chegar a acordo nesta matéria poderá ser particularmente útil nos casos de divórcio por mútuo consentimento. são previstas salvaguardas especiais para assegurar que os cônjuges têm consciência das consequências da sua escolha. garantir o acesso à justiça a proposta procura também melhorar o acesso à justiça no âmbito de processos em matéria matrimonial. a possibilidade de escolher o tribunal competente em processos relacionados com o divórcio e a separação de pessoas e bens (“extensão da competência”) facilitará o acesso à justiça por parte dos cônjuges de diferentes nacionalidades. a norma relativa à extensão da competência aplica-se independentemente de o casal residir num estado-membro ou num país terceiro. além disso, a proposta contempla especificamente a necessidade de assegurar o acesso à justiça aos cônjuges de diferentes nacionalidades que residam num país terceiro. a proposta introduz uma regra uniforme e exaustiva em matéria de competências residuais, de modo a aumentar a segurança jurídica e a assegurar o acesso à justiça em matéria matrimonial aos cônjuges que residem num país terceiro, mas gostariam que o processo fosse transferido para um estado-membro com o qual têm uma conexão estreita. evitar a “corrida aos tribunais” por parte de um dos cônjuges por último, a proposta aborda o problema da “corrida aos tribunais” por parte de um dos cônjuges, isto é, os casos em que um dos cônjuges pede o divórcio antes do outro para o processo seja regido por uma lei específica, para salvaguardar os seus interesses. tal poderá levar à aplicação de uma lei com a qual o requerido não tem uma grande conexão ou que não tem em conta os seus interesses, o que dificulta os esforços de reconciliação e deixa pouco tempo para a mediação. É provável que a introdução de normas de conflito de leis harmonizadas reduza consideravelmente o risco de “corrida aos tribunais”, já que qualquer tribunal da comunidade aplicaria a lei designada com base em normas comuns. -

Dernière mise à jour : 2008-03-04
Fréquence d'utilisation : 1
Qualité :

Référence: Anonyme
Avertissement : un formatage HTML invisible est présent

Obtenez une traduction de meilleure qualité grâce aux
7,800,119,904 contributions humaines

Les utilisateurs demandent maintenant de l'aide :



Nous utilisons des cookies pour améliorer votre expérience utilisateur sur notre site. En poursuivant votre navigation, vous déclarez accepter leur utilisation. En savoir plus. OK