Je was op zoek naar: werkgelegenheidsstructuren (Nederlands - Deens)

inleiding de overgang naar nieuwe werkgelegenheidsstructuren te vergemakkelijken. lijken.
indledning ved hjælp af strukturfondene og andre fællesskabsprogrammer at forberede og påbegynde iværksættelsen af de nødvendige modforanstaltninger for at lette overgangen til de nye beskæftigelsesstrukturer. rer.

veranderingen in de opleidings- en werkgelegenheidsstructuren worden normaliter toegeschreven aan de technologische ontwikkeling.
en hovedtese er, at de sociale forhold, herunder specielt forstået som historisk-so-cialt-kulturelt forankrede attituder til arbejde og fag (»beruf«), således som disse ytrer sig i forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og i forholdet mellem disse og staten, spiller en langt større rolle end almindeligt antaget.

het is hier belangrijk te wijzen op de enorme schaal van de ondersteuningvan het esf aan de werkgelegenheidsstructuren van de lidstaten.
det er i den forbindelse vigtigt at bemærke esf's betydning med hensyntil at støtte medlemsstaternes beskæftigelsesstrukturer.

regionale analyse van de invloed van de sectoriele werkgelegenheidsstructuren op het totale bruto binnenlands produkt (1)
regional analyse af den sektorale beskæftigelsesstrukturs virkning på det samlede bruttonationalprodukt (1)

de invloed van deze werkgelegenheidsstructuren wordt bijzonder duidelijk merkbaar wanneer de arbeidsmarkt met sectoriële aanpassingsproblemen of conjuncturele zwakten wordt belast.
denne beskæftigelsesstrukturs indflydelse på den registrerede arbejdsleshed bliver især mærkbar, hvis arbejdsmarkedet yderligere belastes som feige af sektormæssige tilpasningsproblemer eller konjunkturbetingede svagheder.

bovendien is de poging om greep te krijgen op de werkgelegenheidsstructuren een typisch economische benadering, in die zin dat de maatschappelijke en institutionele factoren helemaal niet meetellen.
disse to indbyrdes modstridende ræsonne­menter viser, at virkeligheden ikke er gen­nemsigtig, og at fortolkningen afhænger af, hvordan man definerer taylor­ford­syste­met.

de veranderingen in de werkgelegenheidsstructuren zijn immers niet uitsluitend afhankelijk van rentabiliteitseisen maar worden ook bepaald door de be trokken partijen, te weten de werknemers en de werkgevers.
dog har de to ræsonnementer det til fælles, at de påpeger, at der finder en ufor­mel praktisk indlæring sted i tilknytning til arbejdstilrettelæggelsen, en læreproces, hvis omfang det er vanskeligt at identificere, men som er et centralt element i "kvalificerende organisationer".

het eurotecnet-programma was gericht op de algemene kwestie van technologische verandering en de weerslag daarvan op de benodigde werkgelegenheidsstructuren, de organisatie van het werk, kwalificaties en nieuwe bekwaamheden.
handlingsprogrammet eurotecnet tog sigte på at imødekomme hele spørgsmålet om de teknologiske forandringer og deres følger, hvad angår krav til beskæftigelsesstrukturer, arbejdsorganisation, kvalifikationer og nye kompetencer.

de praktijk wijst uit dat een factor als beroepsmobiliteit niet in de modellen kan worden ingepast, dat de nomenclaturen die aan de prognoses voor de diverse bedrijfstakken ten grondslag liggen veranderlijk zijn, dat de werkgelegenheidsstructuren minder homogeen zijn dan men graag zou willen en dat men de concrete voorwaarden voor verandering van de werkgelegenheidsstructuren bij lange na niet precies kan voorspellen.
det er en sådan betragtningsmåde, der anlægges af de ak­tører, der demonstrerer deres færdigheder med henblik på at få dem anerkendt som faglige kvalifikationer. men netop fordi kvalifikationernes værdi fastlægges gennem forhandlinger, kan den ikke udledes af "ob­jektive" faktorer.

werkgelegenheidsstructuur
beskæftigelsesstruktur