Você procurou por: tvojih (Croata - Dinamarquês )

usnama svojim navješæujem sudove usta tvojih.
jeg kundgør med mine læber alle din munds lovbud.

neka klièu gradovi judini zbog tvojih sudova!
zions bjerg fryder sig, judas døtre jubler over dine domme.

putu se propisa tvojih radujem više no svemu bogatstvu.
jeg glæder mig over dine vidnesbyrds vej, som var det al verdens rigdom.

malen sam i prezren, ali naredaba tvojih ne zaboravljam.
ringe og ussel er jeg, men dine befalinger glemte jeg ikke.

kao mijeh u dimu postadoh, ali pravila tvojih ne zaboravih.
thi jeg er som en lædersæk i røg, men dine vedtægter glemte jeg ikke.

u ponoæi ustajem da te slavim zbog pravednih tvojih odluka.
jeg, står op ved midnat og takker dig for dine retfærdige lovbud.

grešnici mi postaviše zamku, ali ne skreæem od tvojih naredaba.
de gudløse lægger snarer for mig, men fra dine befalinger for jeg ej vild.

ja kroèim putem zapovijedi tvojih jer si mi prosvijetlio srce. $he
jeg vil løbe dine buds vej, thi du giver mit hjerte at ånde frit.

sjeæam se, o jahve, davnih sudova tvojih i to me tješi.
dine lovbud fra fordum, herre, kom jeg i hu og fandt trøst.

draži mi je zakon usta tvojih no tisuæe zlatnika i srebrnika. $jod
din munds lov er mig mere værd end guld og sølv i dynger.

a ja, ja radi sebe opaèine tvoje brišem i grijeha se tvojih ne spominjem.
din misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen skyld, kommer ej dine synder i hu.

a ja æu prekinuti jeku tvojih pjesama, i zvuk se tvojih harfa više neæe èuti!
jeg gør endepå dine brusende sange, og dine citres klang skal ikke mere høres.

gledam ti nebesa, djelo prstiju tvojih, mjesec i zvijezde što ih uèvrsti -
når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte,

bezdan doziva bezdan bukom slapova tvojih: sve vode tvoje i vali preko mene prijeðoše.
dyb råber til dyb ved dine vandfalds brusen, alle dine brændinger og bølger skyller hen over mig.

da sam kazao: "govorit æu kao i oni", izdao bih rod sinova tvojih.
men jeg tænkte: "taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine sønners slægt."

"iziði iz korablje, ti, tvoja žena, tvoji sinovi i žene tvojih sinova s tobom.
"gå ud af arken med din hustru, dine sønner og dine sønnekoner

ali ispuni ono što prijeðe preko tvojih usana, zavjet koji si svojim ustima slobodno uèinio jahvi, bogu svome.
når du kommer ind i din næstes vingård, må du spise alle de druer, du har lyst til, så du bliver mæt; men du må ingen komme i din kurv.

a kraljevi dvorani odgovoriše kralju: "Što god odluèi naš gospodar kralj, evo tvojih slugu!"
kongens folk svarede: "dine trælle er rede til at gøre alt, hvad du finder rigtigt, herre konge!"

kako su brojna tvoja djela, o jahve! sve si to mudro uèinio: puna je zemlja stvorenja tvojih.
hvor mange er dine gerninger, herre, du gjorde dem alle med visdom; jorden er fuld af, hvad du har skabt!

blagoslovljen æe biti plod utrobe tvoje, rod zemlje tvoje, plod blaga tvoga: mlad krava tvojih i prirast stada tvoga.
velsignet dit livs, din jords og dit kvægs frugt, både tillægget af dine okser og dit småkvægs yngel!