Você procurou por: skønne (Dinamarquês - Latim)

som guldring i svinetryne er fager kvinde, der ikke kan skønne.
circulus aureus in naribus suis mulier pulchra et fatu

er det ikke dem, som bespotte det skønne navn, som er nævnet over eder?
nonne ipsi blasphemant bonum nomen quod invocatum est super vo

atter ligner himmeriges rige en købmand, som søgte efter skønne perler;
iterum simile est regnum caelorum homini negotiatori quaerenti bonas margarita

når de alt springe ud, da se i og skønne af eder selv, at sommeren nu er nær.
cum producunt iam ex se fructum scitis quoniam prope est aesta

således skulle også i, når i se alt dette, skønne, at han er nær for døren.
ita et vos cum videritis haec omnia scitote quia prope est in ianui

hvor skønne er dine trin i skoene, du ædelbårne! dine hofters runding er som halsbånd, kunstnerhånds værk,
quid videbis in sulamiten nisi choros castrorum quam pulchri sunt gressus tui in calciamentis filia principis iunctura feminum tuorum sicut monilia quae fabricata sunt manu artifici

i hyklere! jordens og himmelens udseende vide i at skønne om; men hvorfor have i da intet skøn om den nærværende tid?
hypocritae faciem terrae et caeli nostis probare hoc autem tempus quomodo non probati

men lærer lignelsen af figentræet: når dets gren allerede er bleven blød, og bladene skyde frem, da skønne i, at sommeren er nær.
a ficu autem discite parabolam cum iam ramus eius tener fuerit et nata fuerint folia cognoscitis quia in proximo sit aesta

en tilvænnet kvie var efraim, tærskede villigt, Åget lagde jeg selv på dens skønne hals; for ploven spændte jeg efraim, juda for harven.
ephraim vitula docta diligere trituram et ego transivi super pulchritudinem colli eius ascendam super ephraim arabit iudas confringet sibi sulcos iaco

og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne port til helligdommen for at få almisse; og de bleve fulde af rædsel og forfærdelse over det, som var timedes ham.
cognoscebant autem illum quoniam ipse erat qui ad elemosynam sedebat ad speciosam portam templi et impleti sunt stupore et extasi in eo quod contigerat ill

de skal være eder en trøst, når i ser deres færd og gerninger, og i skal skønne, at jeg ikke uden grund gjorde alt, hvad jeg lod det times, lyder det fra den herre herren.
et consolabuntur vos cum videritis viam eorum et adinventiones eorum et cognoscetis quod non frustra fecerim omnia quae feci in ea ait dominus deu

og din trælkvinde tænkte: min herre kongens ord vil være mig en lindring; thi min herre kongen er som en guds engel til at skønne over godt og ondt! herren din gud være med dig!"
dicat ergo ancilla tua ut fiat verbum domini mei regis quasi sacrificium sicut enim angelus dei sic est dominus meus rex ut nec benedictione nec maledictione moveatur unde et dominus deus tuus est tecu

skønhed
pulchritudo