Você procurou por: nostra (Latim - Dinamarquês )

la nostra familia
vores

in cruce spes nostra
la nostra speranza è nella croce

vos enim estis gloria nostra et gaudiu
i ere jo vor Ære og glæde.

bucinate in neomenia tuba in insigni die sollemnitatis nostra
hærskarers gud, bring os atter på fode, lad dit ansigt lyse, at vi må frelses!

solium gloriae altitudinis a principio locus sanctificationis nostra
en herlighedstrone, en urgammel høj er vor helligdoms sted.

aquam nostram pecunia bibimus ligna nostra pretio conparavimu
vort drikkevand må vi købe, betale må vi vort brænde.

hereditas nostra versa est ad alienos domus nostrae ad extraneo
vor arvelod tilfaldt fremmede, udlændinge fik vore huse.

transierunt cursim gabee sedes nostra obstipuit rama gabaath saulis fugi
de går over passet: "i geba holder vi natterast!" rama ryster, sauls gibea flyr.

nubes latibulum eius nec nostra considerat et circa cardines caeli perambula
skyerne skjuler ham, så han ej ser, på himlens runding går han!"

cur eduxistis ecclesiam domini in solitudinem ut et nos et nostra iumenta moriantu
hvorfor førte i herrens forsamling ind i denne Ørken, når vi skal dø her, både vi og vort kvæg?

auferte a me viam declinate a me semitam cesset a facie nostra sanctus israhe
vig bort fra vejen, bøj af fra stien, lad os være i fred for israels hellige!"

qui dixerunt linguam nostram magnificabimus labia nostra a nobis sunt quis noster dominus es
retfærdige og gudløse ransager herren; dem, der elsker uret, hader hans sjæl;

sed loquimur dei sapientiam in mysterio quae abscondita est quam praedestinavit deus ante saecula in gloriam nostra
men vi tale visdom fra gud, den hemmelige, den, som var skjult, som gud før verdens begyndelse forudbestemte til vor herlighed,

quem cum vidissent coloni cogitaverunt inter se dicentes hic est heres occidamus illum ut nostra fiat heredita
men da vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: det er arvingen; lader os slå ham ihjel, for at arven kan blive vor.

si confiteamur peccata nostra fidelis est et iustus ut remittat nobis peccata et emundet nos ab omni iniquitat
dersom vi bekende vore synder, er han trofast og retfærdig, så at han forlader os synderne og renser os fra al uretfærdighed.

et quae putamus ignobiliora membra esse corporis his honorem abundantiorem circumdamus et quae inhonesta sunt nostra abundantiorem honestatem haben
og de, som synes os mindre ærefolde på legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de lemmer, vi blues ved, omgives med desto større blufærdighed;