Você procurou por: nubes (Latim - Dinamarquês )

nubes
sky

cumque ascendisset moses operuit nubes monte
derpå steg moses op på bjerget. da indhyllede skyen bjerget,

frumentum desiderat nubes et nubes spargunt lumen suu
så fylder han skyen med væde, skylaget spreder hans lys;

nubes quoque domini super eos erat per diem cum incederen
og herrens sky svævede over dem om dagen, når de brød op fra lejren.

operuit nubes tabernaculum testimonii et gloria domini implevit illu
når de gik ind i Åbenbaringsteltet og trådte hen til alteret. tvættede de sig, som herren havde pålagt moses.

qui observat ventum non seminat et qui considerat nubes numquam mete
man får aldrig sået, når man kigger efter vinden, og aldrig høstet, når man ser efter skyerne.

qui sunt isti qui ut nubes volant et quasi columbae ad fenestras sua
hvem flyver mon der som skyer, som duer til dueslag?

nubes latibulum eius nec nostra considerat et circa cardines caeli perambula
skyerne skjuler ham, så han ej ser, på himlens runding går han!"

nubes et ventus et pluviae non sequentes vir gloriosus et promissa non conplen
som skyer og blæst uden regn er en mand, der skryder med skrømtet gavmildhed.

sic fiebat iugiter per diem operiebat illud nubes et per noctem quasi species igni
således var det til stadighed: om dagen dækkede skyen den, om natten ildskæret.

prae fulgore in conspectu eius nubes * eius; transierunt grando et carbones igni
rejs dig, herre, træd ham i møde, kast ham til jorden, fri med dit sværd min sjæl fra den gudløses vold,

haec autem illo loquente facta est nubes et obumbravit eos et timuerunt intrantibus illis in nube
men idet han sagde dette, kom en sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i skyen.

domine cum exires de seir et transires per regiones edom terra mota est caelique ac nubes stillaverunt aqui
herre, da du brød op fra seir, skred frem fra edoms mark, da rystede jorden, himmelen drypped, skyerne drypped af vand;

quid faciam tibi ephraim quid faciam tibi iuda misericordia vestra quasi nubes matutina et quasi ros mane pertransien
hvor kan jeg hjælpe dig, efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, juda? eders kærlighed er morgentåge, dug, som årle svinder!

cumque ablata fuisset nubes quae tabernaculum protegebat tunc proficiscebantur filii israhel et in loco ubi stetisset nubes ibi castrametabantu
hver gang skyen løftede sig fra teltet, brød israeliterne op, og der, hvor skyen stod stille, slog israeliterne lejr.

igitur die qua erectum est tabernaculum operuit illud nubes a vespere autem super tentorium erat quasi species ignis usque man
den dag boligen blev rejst, dækkede skyen boligen, vidnesbyrdets telt; men om aftenen var der som et ildskær over boligen, og det holdt sig til om morgenen.

hii sunt in epulis suis maculae convivantes sine timore semet ipsos pascentes nubes sine aqua quae a ventis circumferuntur arbores autumnales infructuosae bis mortuae eradicata
disse ere skærene ved eders kærlighedsmåltider, fordi de uden undseelse frådse med og pleje sig selv; de ere vandløse skyer, som drives forbi af vinden; bladløse træer uden frugt, to gange døde, oprykkede med rode;

et in tafnis nigrescet dies cum contrivero ibi sceptra aegypti et defecerit in ea superbia potentiae eius ipsam nubes operiet filiae autem eius in captivitatem ducentu
i takpankes sortner dagen, når jeg der sønderbryder Ægyptens herskerstav, og dets stolte herlighed får ende der. selv skal det skjules af skyer og dets småbyer vandre i fangenskab.

iam advenerat tertius dies et mane inclaruerat et ecce coeperunt audiri tonitrua ac micare fulgura et nubes densissima operire montem clangorque bucinae vehementius perstrepebat timuit populus qui erat in castri
da morgenen gryede den tredje dag, begyndte det at tordne og lyne, og en tung sky lagde sig over bjerget, og der hørtes vældige stød i horn. da skælvede alt folket i lejren.

et ascendes super populum meum israhel quasi nubes ut operias terram in novissimis diebus eris et adducam te super terram meam ut sciant gentes me cum sanctificatus fuero in te in oculis eorum o go
som en sky skal du drage op mod mit folk israel og oversvømme landet. i de sidste dage skal det ske; jeg fører dig imod mit land; og folkene skal kende mig, når jeg for deres Øjne helliger mig på dig, gog.