You searched for: annos (Latin - Danska)

ne des alienis honorem tuum et annos tuos crudel
at du ikke må give andre din Ære, en grusom mand dine År.

tribus vicibus per singulos annos mihi festa celebrabiti
tre gange om Året skal du holde højtid for mig.

vixit quoque seth centum quinque annos et genuit eno
da set havde levet 105 År, avlede han enosj;

romulus, rex primus romae, per annos multos regit
alba førte til stigninger i romaerne

vixit autem malalehel sexaginta quinque annos et genuit iare
da mahalal'el havde levet 65 År, avlede han jered;

et ismahel filius eius tredecim annos impleverat tempore circumcisionis sua
og hans søn ismael var tretten År, da han blev omskåret på sin forhud.

praecepitque eis dicens post septem annos anno remissionis in sollemnitate tabernaculoru
og moses bød dem: "hvergang der er gået syv År, i friåret, på løvhyttefesten,

erat autem quidam homo ibi triginta et octo annos habens in infirmitate su
men der var en mand, som havde været syg i otte og tredive År.

deinde post annos quattuordecim iterum ascendi hierosolyma cum barnaba adsumpto et tit
senere, efter fjorten Års forløb, drog jeg atter op til jerusalem med brnabas og tog også titus med.

vixitque sem postquam genuit arfaxad quingentos annos et genuit filios et filia
og efter at sem havde avlet arpaksjad, levede han 500 År og avlede sønner og døtre.

decimam partem separabis de cunctis frugibus tuis quae nascuntur in terra per annos singulo
du skal give tiende af al din afgrøde, der vokser på marken, År for År;

quid dicam aut quid respondebit mihi cum ipse fecerit recogitabo omnes annos meos in amaritudine animae mea
hvad skal jeg,sige? han talede til mig og selv greb han ind. for bitterhedens skyld i min sjæl vil jeg vandre sagtelig alle mine År.

et ibat per singulos annos circumiens bethel et galgal et masphat et iudicabat israhelem in supradictis loci
han plejede årlig at drage rundt til betel, gilgal og mizpa og dømme israeliterne på alle disse steder;

a triginta annis et supra usque ad annos quinquaginta numera omnes qui ingrediuntur et ministrant in tabernaculo foederi
fra trediveårsalderen og opefter til halvtredsårsalderen skal du mønstre dem, alle, der skal gøre tjeneste med at udføre arbejdet ved Åbenbaringsteltet.

et haec vidua usque ad annos octoginta quattuor quae non discedebat de templo ieiuniis et obsecrationibus serviens nocte ac di
og var nu en enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra helligdommen, tjenende gud med faste og bønner nat og dag.

sicque faciebat per singulos annos cum redeunte tempore ascenderent templum domini et sic provocabat eam porro illa flebat et non capiebat cibu
således gik det År efter År: hver gang de drog op til herrens hus, krænkede hun hende således så skete det, at hun græd og ikke vilde spise.

mane inquit apud me et esto mihi parens ac sacerdos daboque tibi per annos singulos decem argenteos ac vestem duplicem et quae ad victum necessaria sun
da sagde mika til ham: "tag ophold hos mig og bliv min fader og præst; jeg vil give dig ti sekel sølv om Året og holde dig med klæder og give dig kosten!"

per quadraginta annos itineris latissimae solitudinis incircumcisus fuit donec consumerentur qui non audierant vocem domini et quibus ante iuraverat ut ostenderet eis terram lacte et melle manante
thi i fyrretyve År havde israeliterne vandret i Ørkenen, indtil hele folket, de våbenføre mænd, som var draget ud af Ægypten, var døde, fordi de ikke havde adlydt herrens røst, hvorfor herren havde svoret, at han ikke vilde lade dem se det land, herren havde tilsvoret deres fædre at ville give os, et land, der flyder med mælk og honning.

dominus deus tuus benedixit tibi in omni opere manuum tuarum novit iter tuum quomodo transieris solitudinem hanc magnam per quadraginta annos habitans tecum dominus deus tuus et nihil tibi defui
thi herren din gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig på din vandring gennem denne store Ørken; i fyrretyve År har, herren din gud nu været med dig, du har ikke manglet noget."

si eos expectare velitis donec crescant et annos impleant pubertatis ante eritis vetulae quam nubatis nolite quaeso filiae mi quia vestra angustia me magis premit et egressa est manus domini contra m
skulde i så derfor vente, til de blev voksne? skulde i derfor stænge eder inde og leve ugifte? nej, mine døtre, det gør mig såre ondt for eder, thi mig har herrens hånd ramt!"