Şunu aradınız:: ego mortis (Latince - Danca)

ego sum
her er jeg

ego amo te
jeg elsker jer

donatio mortis causa
gave mortis causa

infelix ego homo quis me liberabit de corpore mortis huiu
jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?

ego vos proteget
jeg beskytter dig

ego princeps sum,
i am the chief,

ego sum panis vita
jeg er livets brød.

confidite ego vici mundum
take courage;

sedentes in tenebris et umbra mortis vinctos in mendicitate et ferr
han fried dem af deres avindsmænds hånd og udløste dem fra fjendens hånd;

ego cotidie ad forum venio
every day i come to the forum

circumdederunt me dolores mortis pericula inferni invenerunt me tribulationem et dolorem inven
havet så det og flyede, jordan trak sig tilbage,

ego ecclesiastes fui rex israhel in hierusale
jeg, prædikeren, var konge over israel i jerusalem.

audi et ego loquar interrogabo et ostende mih
hør dog, og jeg vil tale, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

vos secundum carnem iudicatis ego non iudico quemqua
i dømme efter kødet; jeg dømmer ingen.

sed ipsi in nobis ipsis responsum mortis habuimus ut non simus fidentes in nobis sed in deo qui suscitat mortuo
ja, selv have vi hos os selv fået det svar: "døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på gud, som oprejser de døde,

et ego quasi tinea ephraim et quasi putredo domui iud
jeg er som møl for efraim, edder for judas hus.

non est in hominis dicione prohibere spiritum nec habet potestatem in die mortis nec sinitur quiescere ingruente bello neque salvabit impietas impiu
som intet menneske er herre over vinden, så han kan spærre den inde, er ingen herre over dødens dag; krig kan man ikke unddrage sig, og gudløshed frier ikke sin mand.

eum autem qui modico quam angeli minoratus est videmus iesum propter passionem mortis gloria et honore coronatum ut gratia dei pro omnibus gustaret morte
men ham, som en kort tid var bleven gjort ringere end engle, jesus, se vi på grund af dødens lidelse kronet med herlighed og Ære, for at han ved guds nåde må have smagt døden for alle.

fiebat enim pavor mortis in singulis urbibus et gravissima valde manus dei viri quoque qui mortui non fuerant percutiebantur in secretiori parte natium et ascendebat ululatus uniuscuiusque civitatis in caelu
de mænd, som ikke døde, blev slået med pestbylder, så at klageråbet fra byen nåede op til himmelen.

et omnem vallem cadaverum et cineris et universam regionem mortis usque ad torrentem cedron et usque ad angulum portae equorum orientalis sanctum domini non evelletur et non destruetur ultra in perpetuu
og hele dalen, ligene og asken, og alle markerne ned til kedrons bæk, til hesteportens hjørne mod Øst skal være herren helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes.