Şunu aradınız:: est magnus (Latince - Danca)

est
stor

deus magnus est
gud er stor men frantz er større

ille est
jeg elsker dig

diabolus est
djævlens gerninger

est autem quaestus magnus pietas cum sufficienti
vist nok er gudsfrygten sammen med nøjsomhed en stor vinding.

non est similis tui domine magnus tu et magnum nomen tuum in fortitudin
din lige findes ikke, herre; stor er du og stort dit navn i vælde.

non timebis eos quia dominus deus tuus in medio tui est deus magnus et terribili
vær ikke bange for dem, thi herren din gud er i din midte, en stor og frygtelig gud.

et factus est clamor populi et uxorum eius magnus adversus fratres suos iudaeo
der lød nu højrøstede klager fra folket og deres kvinder mod deres brødre, jøderne.

et locupletatus est homo et ibat proficiens atque succrescens donec magnus vehementer effectus es
så han blev en mægtig mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,

domus autem quam aedificare cupio magna est magnus est enim deus noster super omnes deo
huset, jeg vil bygge, skal være stort; thi vor gud er større end alle guder.

iuxta est dies domini magnus iuxta et velox nimis vox diei domini amara tribulabitur ibi forti
nær er herrens dag, den store, den er nær og kommer hastigt. hør, herrens dag, den bitre! da udstøder helten skrig.

ecce deus magnus vincens scientiam nostram numerus annorum eius inaestimabili
se, gud er ophøjet, kan ikke ransages, tal på hans År kan ikke fides.

audiens autem ananias haec verba cecidit et exspiravit et factus est timor magnus in omnes qui audieran
men da ananias hørte disse ord, faldt han om og udåndede. og der kom stor frygt over alle, som hørte det.

quoniam magnus dominus et laudabilis valde terribilis est super omnes deo
i hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder er hans;

magnus dominus et laudabilis nimis in civitate dei nostri in monte sancto eiu
alle folkeslag, klap i hænderne, bryd ud i jublende lovsang for gud!

ecce ego mittam vobis heliam prophetam antequam veniat dies domini magnus et horribili
se, jeg sender eder profeten elias, før herrens store og frygtelige dag kommer.

malum manuum suarum dicunt bonum princeps postulat et iudex in reddendo est et magnus locutus est desiderium animae suae et conturbaverunt ea
deres hænder er flinke til ondt, fyrsten kræver, dommeren er villig for betaling; stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen.

et visum est aliud signum in caelo et ecce draco magnus rufus habens capita septem et cornua decem et in capitibus suis septem diademat
og et andet tegn blev set i himmelen, og se, der var en stor, ildrød drage, som havde syv hoveder og ti horn og på sine hoveder syv kroner.

et facta sunt fulgora et voces et tonitrua et terraemotus factus est magnus qualis numquam fuit ex quo homines fuerunt super terram talis terraemotus sic magnu
og der kom lyn og røster og tordener; og der blev et stort jordskælv, hvis mage ikke har været, siden der blev mennesker til på jorden, et sådant jordskælv, så stort.

haec dicit dominus exercituum ecce adflictio egredietur de gente in gentem et turbo magnus egredietur a summitatibus terra
thi så siger hærskarers herre: se, ulykken går fra det ene folk til det andet, et vældigt vejr bryder løs fra jordens rand.