Şunu aradınız:: gressus (Latince - Danca)

quorum viae perversae et infames gressus eoru
de, som går krogede stier og følger bugtede spor -

conculcabit eam pes pedes pauperis gressus egenoru
de armes fod, de ringes trin skal træde den ned.

dilatabis gressus meos subtus me et non deficient tali me
du skaffede plads for mine skridt, mine ankler vaklede ikke.

nonne ipse considerat vias meas et cunctos gressus meos dinumera
ser han ej mine veje og tæller alle mine skridt?

perfice gressus meos in semitis tuis ut non moveantur vestigia me
herren er min tilmålte del og mit bæger. du holder min arvelod i hævd.

mei autem paene moti sunt pedes paene effusi sunt gressus me
så han dømmer dit folk med retfærdighed og dine arme med ret!

pedes eius descendunt in mortem et ad inferos gressus illius penetran
hendes fødder styrer nedad mod døden, til dødsriget stunder hendes fjed;

a domino diriguntur gressus viri quis autem hominum intellegere potest viam sua
fra herren er mands fjed, hvor kan et menneske fatte sin skæbne!

quas cum ingressus fueris non artabuntur gressus tui et currens non habebis offendiculu
når du går, skal din gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;

scio domine quia non est hominis via eius nec viri est ut ambulet et dirigat gressus suo
jeg ved, herre, at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed.

et gressus rectos facite pedibus vestris ut non claudicans erret magis autem sanetu
og træder lige spor med eders fødder, for at ikke det lamme skal vrides af led, men snarere helbredes.

custodi me domine de manu peccatoris ab hominibus iniquis eripe me qui cogitaverunt subplantare gressus meo
bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din hånd på mig.

si declinavit gressus meus de via et si secutum est oculos meos cor meum et in manibus meis adhesit macul
er mit skridt bøjet af fra vejen, og har mit hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine hænder,

et exaudivit preces meas et eduxit me de lacu miseriae et de luto fecis et statuit super petram pedes meos et direxit gressus meo
jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme ord, men min smerte naged,

qui dixit puero regenti gressus suos dimitte me ut tangam columnas quibus omnis inminet domus ut recliner super eas et paululum requiesca
da sagde samson til den unge mand, som holdt ham i hånden: "slip mig og lad mig røre ved søjlerne, som bærer hallen, så jeg kan læne mig til dem!".

quid videbis in sulamiten nisi choros castrorum quam pulchri sunt gressus tui in calciamentis filia principis iunctura feminum tuorum sicut monilia quae fabricata sunt manu artifici
hvor skønne er dine trin i skoene, du ædelbårne! dine hofters runding er som halsbånd, kunstnerhånds værk,