Şunu aradınız:: nos habere caelum et caelum (Latince - Danca)

en domini dei tui caelum est et caelum caeli terra et omnia quae in ea sun
se, himmelen og himlenes himle og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører herren din gud;

in principio creavit deus caelum et terra
i begyndelsen skabte gud himmelen og jorden.

auxilium meum a domino qui fecit caelum et terra
herre, udfri min sjæl fra løgnelæber, fra den falske tunge!

qui fecit caelum et terram mare et omnia quae in ei
de taler om dine ræddelige gerningers vælde, om din storhed vil jeg vidne;

suspice caelum et intuere et contemplare aethera quod altior te si
løft dit blik imod himlen og se, læg mærke til skyerne, hvor højt de, er over dig!

vocavitque deus firmamentum caelum et factum est vespere et mane dies secundu
og gud kaldte hvælvingen himmel. og det blev aften, og det blev morgen, anden dag.

facilius est autem caelum et terram praeterire quam de lege unum apicem cader
men det er lettere, at himmelen og jorden forgå, end at en tøddel af loven bortfalder.

et dominus quidem postquam locutus est eis adsumptus est in caelum et sedit a dextris de
så blev herren efter at han havde talt med dem, optagen til himmelen og satte sig ved guds højre hånd.

et caelum recessit sicut liber involutus et omnis mons et insulae de locis suis motae sun
og himmelen veg bort, lig en bog, der sammenrulles, og hvert bjerg og hver Ø flyttedes fra deres steder.

et vidi caelum novum et terram novam primum enim caelum et prima terra abiit et mare iam non es
og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den forrige himmel og den forrige jord var veget bort, og havet var ikke mere.

amen quippe dico vobis donec transeat caelum et terra iota unum aut unus apex non praeteribit a lege donec omnia fian
thi sandelig, siger jeg eder, indtil himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel forgå af loven, indtil det er sket alt sammen.

onus verbi domini super israhel dixit dominus extendens caelum et fundans terram et fingens spiritum hominis in e
et udsagn; herrens ord om israel. det lyder fra herren; som udspændte himmelen, grundfæstede jorden og dannede menneskets Ånd i dets indre:

et vidi thronum magnum candidum et sedentem super eum a cuius aspectu fugit terra et caelum et locus non est inventus ab ei
og jeg så en stor, hvid trone og ham, som sad derpå; for hans Åsyn flyede jorden og himmelen, og der blev ikke fundet sted for dem.

acceptis autem quinque panibus et duobus piscibus respexit in caelum et benedixit illis et fregit et distribuit discipulis suis ut ponerent ante turba
men han tog de fem brød og de to fisk, så op til himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine disciple dem at lægge dem for skaren.

si clausum fuerit caelum et non pluerit propter peccata eorum et orantes in loco isto paenitentiam egerint nomini tuo et a peccatis suis conversi fuerint propter adflictionem sua
når himmelen lukkes, så regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de så beder, vendt mod dette sted, og bekender dit navn og omvender sig fra deres synd, fordi du revser dem,

et iuravit per viventem in saecula saeculorum qui creavit caelum et ea quae in illo sunt et terram et ea quae in ea sunt et mare et quae in eo sunt quia tempus amplius non eri
og svor ved ham, som lever i evighedernes evigheder, som bar skabt himmelen, og hvad deri er, og jorden, og hvad derpå er, og havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives tid;

et addidit dicens benedictus dominus deus israhel qui fecit caelum et terram qui dedit david regi filium sapientem et eruditum et sensatum atque prudentem ut aedificaret domum domino et palatium sib
og huram føjede til: "lovet være herren, israels gud, som har skabt himmelen og jorden, at han har givet kong david en viis søn, der har forstand og indsigt til at bygge et hus for herren og et kongeligt palads.

accidit autem ut occurreret absalom servis david sedens mulo cumque ingressus fuisset mulus subter condensam quercum et magnam adhesit caput eius quercui et illo suspenso inter caelum et terram mulus cui sederat pertransivi
absalon selv stødte på nogle af davids folk; absalon red på sit muldyr, og da muldyret kom ind under en stor terebintes tætte grene, blev hans hoved hængende i terebinten, så han hang mellem himmel og jord, medens muldyret, han sad på, løb bort.

et audivi virum qui indutus erat lineis qui stabat super aquas fluminis cum levasset dexteram et sinistram suam in caelum et iurasset per viventem in aeternum quia in tempus temporum et dimidium temporis et cum conpleta fuerit dispersio manus populi sancti conplebuntur universa hae
så hørte jeg manden i de linnede klæder, ham, som svævede over flodens vande, sværge ved ham, som lever evindelig, idet han løftede begge hænder mod himmelen: "een tid, to tider og en halv tid! når hans magt, som knuser det hellige folk, er til ende,, skal alle disse ting fuldbyrdes."