Şunu aradınız:: nos habere et caelum (Latince - Danca)

et rursum oravit et caelum dedit pluviam et terra dedit fructum suu
og han bad atter, og himmelen gav regn, og jorden bar sin frugt.

en domini dei tui caelum est et caelum caeli terra et omnia quae in ea sun
se, himmelen og himlenes himle og jorden med alt, hvad der er på den, tilhører herren din gud;

et caelum recessit sicut liber involutus et omnis mons et insulae de locis suis motae sun
og himmelen veg bort, lig en bog, der sammenrulles, og hvert bjerg og hver Ø flyttedes fra deres steder.

scrutamini scripturas quia vos putatis in ipsis vitam aeternam habere et illae sunt quae testimonium perhibent de m
i ransage skrifterne, fordi i mene i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidne om mig.

et vidi thronum magnum candidum et sedentem super eum a cuius aspectu fugit terra et caelum et locus non est inventus ab ei
og jeg så en stor, hvid trone og ham, som sad derpå; for hans Åsyn flyede jorden og himmelen, og der blev ikke fundet sted for dem.

levansque david oculos suos vidit angelum domini stantem inter terram et caelum et evaginatum gladium in manu eius et versum contra hierusalem et ceciderunt tam ipse quam maiores natu vestiti ciliciis et proni in terra
da david løftede sit blik og så herrens engel stå mellem himmel og jord med draget sværd i hånd, rettet mod jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i sæk, på deres ansigt;

et emissa similitudo manus adprehendit me in cincinno capitis mei et elevavit me spiritus inter terram et caelum et adduxit in hierusalem in visione dei iuxta ostium interius quod respiciebat aquilonem ubi erat statutum idolum zeli ad provocandam aemulatione
han rakte noget som en hånd ud og greb mig ved en lok af mit hovedhår, og Ånden løftede mig op mellem himmel og jord og førte mig i guds syner til jerusalem, til indgangen til den indre forgårds nordport, hvor nidkærhedsbilledet, som vakte nidkærhed, stod.