Şunu aradınız:: proximus dominus (Latince - Danca)

ait dominus ad mose
herren talede fremdeles til moses og sagde:

dixitque dominus ad mose
da talede herren således til moses:

ait autem dominus ad mose
da sagde herren til moses:

coleus dominus sanctus animus
st. mind the bag

benedicat tibi dominus et custodiat t
herren velsigne dig og bevare dig,

locutusque est dominus ad mosen dicen
herren talede fremdeles til moses og sagde:

et adiecit dominus et locutus est ad io
den bygger og bor på klipper, på klippens tinde og borg;

dominus est enim filius hominis etiam sabbat
thi menneskesønnen er herre over sabbaten."

stat ad iudicandum dominus et stat ad iudicandos populo
til rettergang er herren trådt frem, han tår og vil dømme sit folk.

disperdat dominus universa labia dolosa linguam magniloqua
herren er i sin hellige hal, i himlen er herrens trone; på jorderig skuer hans Øjne ned, hans blik ransager menneskens børn;

quis horum trium videtur tibi proximus fuisse illi qui incidit in latrone
hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans næste, der var falden iblandt røverne?"

sed et tobias ammanites proximus eius ait aedificent si ascenderit vulpis transiliet murum eorum lapideu
og ammoniten tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "lad dem bygge, så meget de vil; en ræv kan rive deres stenmur ned, blot den springer derop!"

et super hoc erat eliasib sacerdos qui fuerat positus in gazofilacio domus dei nostri et proximus tobia
nogen tid i forvejen havdepræsten eljasjib, hvem opsynet med kamrene i vor guds hus var overdraget, og som var i slægt med tobija,

propterea haec dicit dominus ecce ego dabo in populum istum ruinas et ruent in eis patres et filii simul vicinus et proximus et peribun
derfor, så siger herren: se, jeg sætter anstød for dette folk, og de skal støde an derimod, både fædre og sønner; både nabo og genbo skal omkomme.

ne forsitan proximus eius cuius effusus est sanguis dolore stimulatus persequatur et adprehendat eum si longior via fuerit et percutiat animam eius qui non est reus mortis quia nullum contra eum qui occisus est odium prius habuisse monstratu
for at ikke blodhævneren i ophidselse skal sætte efter manddraberen og, fordi vejen er for lang, indhente ham og slå ham ihjel, skønt han ikke havde fortjent døden, eftersom. han ikke i forvejen havde båret nag til ham.