Şunu aradınız:: semper in animo semper in corde meo (Latince - Danca)

semper in corde meo
altid i mit hjerte

cogitationes robusti semper in abundantia omnis autem piger semper in egestat
kun overflod bringer den flittiges råd, hver, som har hastværk, får kun tab.

zai hoc recolens in corde meo ideo sperab
det lægger jeg mig på sinde, derfor vil jeg håbe:

quamdiu ponam consilia in anima mea dolorem in corde meo per die
herre, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er troskab blandt menneskens børn;

dies enim ultionis in corde meo annus redemptionis meae veni
thi til hævnens dag stod min hu, mit genløsningsår var kommet.

quod cum vidissem posui in corde meo et exemplo didici disciplina
jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog lære deraf:

et dixi in corde meo iustum et impium iudicabit deus et tempus omni rei tunc eri
jeg sagde ved mig selv: "den retfærdige og den gudløse dømmer gud; thi for hver en ting og hver en idræt har han fastsat en tid.

dixi in corde meo de filiis hominum ut probaret eos deus et ostenderet similes esse bestii
jeg sagde ved mig selv: "det er for menneskenes skyld, for at gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er dyr:"

super candelabro mundissimo ponentur semper in conspectu domin
på guldlysestagen skal han holde lamperne i orden for herrens Åsyn, så de kan brænde bestandig.

hucusque finis verbi ego danihel multum cogitationibus meis conturbabar et facies mea mutata est in me verbum autem in corde meo conservav
her ender fremstillingen. jeg, daniel, blev såre forfærdet over mine tanker, og mit ansigt skiftede farve; men jeg gemte sagen i mit hjerte.

dixi ego in corde meo vadam et affluam deliciis et fruar bonis et vidi quod hoc quoque esset vanita
jeg sagde ved mig selv: "vel,jeg vil prøve med glæde; så nyd da det gode!" men se, også det var tomhed.

iustitiam tuam non abscondi in corde meo veritatem tuam et salutare tuum dixi non abscondi misericordiam tuam et veritatem tuam a concilio mult
borttag din plage fra mig, under din vældige hånd går jeg til.

et dixi non recordabor eius neque loquar ultra in nomine illius et factus est in corde meo quasi ignis exaestuans claususque in ossibus meis et defeci ferre non sustinen
men tænkte jeg: "ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans navn," da blev det som brændende ild i mit indre, som brand i mine ben; jeg er træt, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej;

sermo vester semper in gratia sale sit conditus ut sciatis quomodo oporteat vos unicuique responder
eders tale være altid med ynde, krydret med salt, så i vide, hvorledes i bør svare enhver især.

et erit quasi signum in manu tua et quasi monumentum ante oculos tuos et ut lex domini semper in ore tuo in manu enim forti eduxit te dominus de aegypt
det skal være dig som et tegn på din hånd og et erindringsmærke på din pande, for at herrens lov må være i din mund, thi med stærk hånd førte herren dig ud af Ægypten.

et surrexi nocte ego et viri pauci mecum et non indicavi cuiquam quid deus dedisset in corde meo ut facerem in hierusalem et iumentum non erat mecum nisi animal cui sedeba
brød jeg op ved nattetide sammen med nogle få mænd uden at have sagt noget menneske, hvad min gud havde skudt mig i sinde at gøre for jerusalem; og der var intet andet dyr med end det, jeg red på.

cogitavi in corde meo abstrahere a vino carnem meam ut animum meum transferrem ad sapientiam devitaremque stultitiam donec viderem quid esset utile filiis hominum quod facto opus est sub sole numero dierum vitae sua
jeg kom på den tanke at kvæge mit legeme med vin, medens mit hjerte dog rådede med visdom, og at slå mig på dårskab, indtil jeg så, hvad det båder menneskens børn at gøre under himmelen, det dagetal de lever.

domine deus abraham et isaac et israhel patrum nostrorum custodi in aeternum hanc voluntatem cordis eorum et semper in venerationem tui mens ista permanea
herre, vore fædre abrahams, isaks og israels gud, bevar til evig tid et sådant sind og sådanne tanker i dit folks hjerte og vend deres hjerter til dig!

inminens fronti pontificis portabitque aaron iniquitates eorum quae obtulerint et sanctificaverint filii israhel in cunctis muneribus et donariis suis erit autem lammina semper in fronte eius ut placatus eis sit dominu
aron skal bære den på sin pande, for at han kan tage de synder på sig, som klæder ved de hellige gaver, israeliterne frembærer, ved alle de hellige gaver, de bringer; og aron skal stedse have den på sin pande for at vinde dem herrens velbehag.