Şunu aradınız:: sentio sum in amore com te (Latince - Danca)

idcirco egressa sum in occursum tuum desiderans te videre et repper
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

in pietate autem amorem fraternitatis in amore autem fraternitatis caritate
og i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed.

cerva carissima et gratissimus hinulus ubera eius inebrient te omni tempore in amore illius delectare iugite
den elskelige hind, den yndige gazel; hendes elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes kærlighed!

he factus sum in derisu omni populo meo canticum eorum tota di
hvert folk lo mig ud og smæded mig dagen lang,

intende mihi et exaudi me contristatus sum in exercitatione mea et conturbatus su
frels mig o gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din vælde,

clamabit ad me et exaudiam eum cum ipso sum in tribulatione eripiam eum et clarificabo eu
glæd os det dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

horruit spiritus meus ego danihel territus sum in his et visiones capitis mei conturbaverunt m
jeg, daniel, blev såre urolig til sinds ved alt dette, og mit hoveds syner forfærdede mig.

infixus sum in limum profundi et non est substantia veni in altitudines maris et tempestas demersit m
som røg henvejres, så henvejres de; som voks, der smelter for ild, går gudløse til grunde for guds Åsyn.

haec dicit dominus deus tu ergo ille es de quo locutus sum in diebus antiquis in manu servorum meorum prophetarum israhel qui prophetaverunt in diebus illorum temporum ut adducerem te super eo
så siger den herre herren: er det dig, jeg talede om i gamle dage ved mine tjenere, israels profeter, som profeterede i hine tider, at jeg vilde bringe dig over dem?

locutus sum in lingua mea notum fac mihi domine finem meum et numerum dierum meorum quis est ut sciam quid desit mih
thi over mit hoved skyller min brøde som en tyngende byrde, for tung for mig.

et surgens egressus sum in campum et ecce ibi gloria domini stabat quasi gloria quam vidi iuxta fluvium chobar et cecidi in faciem mea
så stod jeg op og gik ud i dalen, og se, der stod herrens herlighed, som jeg havde set denved floden kebar. da faldt jeg på mit ansigt.

et conpleam furorem meum et requiescere faciam indignationem meam in eis et consolabor et scient quia ego dominus locutus sum in zelo meo cum implevero indignationem meam in ei
min vrede skal udtømme sig, og jeg vil køle min harme på dem og tage hævn, så de skal kende at jeg, herren, har talet i min nidkærhed, når jeg udtømmer min vrede over dem.

post tertium autem diem convocavit primos iudaeorum cumque convenissent dicebat eis ego viri fratres nihil adversus plebem faciens aut morem paternum vinctus ab hierosolymis traditus sum in manus romanoru
men efter tre dages forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt jøderne. men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "i mænd, brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort folk eller de fædrene skikke, er jeg fra jerusalem overgiven som fange i romernes hænder,

quoniam die ac nocte gravata est super me manus tua conversus sum in aerumna *mea; dum configitur %mihi; spina diapsalm
thi du er min klippe og borg. for dit navns skyld lede og føre du mig,