Şunu aradınız:: tu solus (Latince - Danca)

tu iubar
ktpdu er mit solskin

tu es vita mea
du er mit liv og min kærlighed

habeto eas solus nec sint alieni participes tu
dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved siden af dig!

quis potest facere mundum de inmundo conceptum semine nonne tu qui solus e
ja, kunde der komme en ren af en uren! nej, end ikke een!

remansit solus et ecce vir luctabatur cum eo usque man
men selv blev jakob alene tilbage. da var der en, som brødes, med ham til morgengry;

qui extendit caelos solus et graditur super fluctus mari
han udspænder himlen ene, skrider hen over havets kamme,

si comedi buccellam meam solus et non comedit pupillus ex e
var jeg ene om at spise mit brød, har den faderløse ej spist deraf

tu igitur nihil vidis
så du så intet

omni tempore quo leprosus est et inmundus solus habitabit extra castr
så længe han er angrebet, skal han være uren; uren er han, for sig selv skal han bo, uden for lejren skal hans opholdsted være.

tu potens in saeculum domini
magtfulde

stulto labore consumeris et tu et populus iste qui tecum est ultra vires tuas est negotium solus illud non poteris sustiner
på den måde bliver jo både du selv og folket der omkring dig ganske udmattet, thi det arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene.

et respondens unus cui nomen cleopas dixit ei tu solus peregrinus es in hierusalem et non cognovisti quae facta sunt in illa his diebu
men en af dem, som hed kleofas, svarede og sagde til ham: "er du alene fremmed i jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"

et si iudico ego iudicium meum verum est quia solus non sum sed ego et qui me misit pate
men om jeg også dømmer, er min dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og faderen, han, som sendte mig.

audientes autem unus post unum exiebant incipientes a senioribus et remansit solus et mulier in medio stan
men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod der i midten.

oculi sublimis hominis humiliati sunt et incurvabitur altitudo virorum exaltabitur autem dominus solus in die ill
sine stolte Øjne skal mennesket slå ned, mændenes hovmod skal bøjes, og herren alene være høj på hin dag.

et coeperunt cogitare scribae et pharisaei dicentes quis est hic qui loquitur blasphemias quis potest dimittere peccata nisi solus deu
og de skriftkloge og farisæerne begyndte at tænke således ved sig selv: "hvem er denne, som taler gudsbespottelser? hvem kan forlade synder, uden gud alene?"

et factum est cum solus esset orans erant cum illo et discipuli et interrogavit illos dicens quem me dicunt esse turba
og det skete, medens han bad, vare hans disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "hvem sige skarerne, at jeg er?"

nunc ergo ne ponat dominus meus rex super cor suum verbum istud dicens omnes filii regis occisi sunt quoniam amnon solus mortuus es
derfor må min herre kongen ikke, tage sig det nær og tro, at alle kongesønnerne er døde. kun amnon er død!"

tu disrupisti fontem et torrentes * tu siccasti fluvios aetham
men jeg tænkte: "taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine sønners slægt."