Şunu aradınız:: vox deli (Latince - Danca)

vox
stemme

vox regis
la voix de

eis vox vobis
stemme til dig

vox domini intercidentis flammam igni
min styrke, mit skjold er herren, mit hjerte stoler på ham. jeg fik hjælp, mit hjerte jubler, jeg takker ham med min sang.

vox belli in terra et contritio magn
krigslarm lyder i landet, alt bryder sammen.

eco vox clamantis in deserto tempus breve est
Øko stemme af en grædende i ørkenen tid er kort

o viri ad vos clamito et vox mea ad filios hominu
jeg kalder på eder, i mænd, løfter min røst til menneskens børn.

vox domini concutientis desertum et commovebit dominus desertum cade
herren er værn for sit folk, sin salvedes tilflugt og frelse.

vox domini confringentis cedros et confringet dominus cedros liban
thi herrens gerning ænser de ikke, ej heller hans hænders værk. han nedbryde dem og opbygge dem ej!

rugitus leonis et vox leaenae et dentes catulorum leonum contriti sun
løvens brøl og vilddyrets glam ungløvernes tænder slås ud;

vox clamoris pastorum et ululatus optimatium gregis quia vastavit dominus pascuam eoru
hør, hvor hyrderne skriger, hvor hjordens ypperste jamrer! thi herren hærger deres græsgange,

vox flagelli et vox impetus rotae et equi frementis et quadrigae ferventis equitis ascendenti
hør smæld og raslende vogne, jagende heste,

accessit ille ad patrem et palpato eo dixit isaac vox quidem vox iacob est sed manus manus sunt esa
da trådte jakob hen til sin fader, og efter at have følt på ham sagde isak: "røsten er jakobs, men hænderne esaus!"

et erit in die illa dicit dominus vox clamoris a porta piscium et ululatus a secunda et contritio magna a collibu
den dag skal det ske, så lyder det fra herren: hør skrig fra fiskeporten og jamren fra den nye bydel. fra højene et vældigt brag!

et vox quam audivi de caelo iterum loquentem mecum et dicentem vade accipe librum apertum de manu angeli stantis supra mare et supra terra
og den røst, som jeg havde hørt fra himmelen, talte atter med mig og sagde: gå hen, tag den lille åbnede bog, som er i den engels hånd, der står på havet og på jorden.

et accubabunt in medio eius greges omnes bestiae gentium et onocrotalus et ericius in liminibus eius morabuntur vox cantantis in fenestra corvus in superliminari quoniam adtenuabo robur eiu
hjorde skal lejre sig deri, hvert slettens dyr; på dets søjlehoveder sover pelikan og rørdrum, i vinduet skriger uglen, ravnen på tærsklen.

et corpus eius quasi chrysolitus et facies eius velut species fulgoris et oculi eius ut lampas ardens et brachia eius et quae deorsum usque ad pedes quasi species aeris candentis et vox sermonum eius ut vox multitudini
hans legeme var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans Øjne var som ildsluer, hans arme og ben som blankt kobber og hans røst som en larmende hob.