You searched for: nocti luna (Latin - Danska)

luna
månen

luna plena
fuldmåne

sub luna saltamus
dance under the moon - let us dance under the moon - lad os danse under månen

dies diei eructat verbum et nox nocti indicat scientia
herre, min klippe, min borg. min befrier, min gud, mit bjerg, hvortil jeg tyr, mit skjold, mit frelseshorn, mit værn!

de pomis fructuum solis ac luna
med det kosteligste, solen frembringer, med det kosteligste, måneskifterne fremkalder,

et praeessent diei ac nocti et dividerent lucem ac tenebras et vidit deus quod esset bonu
og til at herske over dagen og natten og til at skille lyset fra mørket. og gud så, at det var godt.

fecitque deus duo magna luminaria luminare maius ut praeesset diei et luminare minus ut praeesset nocti et stella
gud gjorde de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne;

sol et luna obtenebricata sunt et stellae retraxerunt splendorem suu
smed eders plovjern om til sværd, eders vingårdsknive til spyd! svæklingen skal sige: "jeg er en helt!"

laudate eum sol et luna laudate eum omnes stellae et lume
pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,

ecce etiam luna non splendet et stellae non sunt mundae in conspectu eiu
selv månen er ikke klar i hans Øjne og stjernerne ikke rene

sed in illis diebus post tribulationem illam sol contenebrabitur et luna non dabit splendorem suu
men i de dage, efter den trængsel, skal solen formørkes, og månen ikke give sit skin,

quae est ista quae progreditur quasi aurora consurgens pulchra ut luna electa ut sol terribilis ut acies ordinat
men een er hun, min due, min rene, hun, sin moders eneste, hun, sin moders kælebarn. blev hun set af piger, fik hun pris, af dronninger og medhustruer hyldest.

et erunt signa in sole et luna et stellis et in terris pressura gentium prae confusione sonitus maris et fluctuu
og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skulle folkene ængstes i fortvivlelse over havets og bølgernes brusen,

statim autem post tribulationem dierum illorum sol obscurabitur et luna non dabit lumen suum et stellae cadent de caelo et virtutes caelorum commovebuntu
men straks efter de dages trængsel skal solen formørkes og månen ikke give sit skin og stjernerne falde ned fra himmelen, og himmelens kræfter skulle rystes.

steteruntque sol et luna donec ulcisceretur se gens de inimicis suis nonne scriptum est hoc in libro iustorum stetit itaque sol in medio caeli et non festinavit occumbere spatio unius die
og solen stod stille, og månen standsed, til folket fik hævn over fjenden. således står der jo skrevet i de oprigtiges bog. og solen blev stående midt på himmelen og tøvede næsten en hel dag med at gå ned.