Şunu aradınız:: prosu (Hırvatça - Danca)

k'o kišu prosu na njih mÓanu da jedu i nahrani ih kruhom nebeskim.
og manna regne på dem til føde, han gav dem himmelkorn;

prosu na njih mesa k'o prašine i ptice krilatice k'o pijeska morskoga.
kød lod han regne på dem som støv og vingede fugle som havets sand,

jao, potamnje zlato, to suho zlato! sveto se kamenje prosu na uglovima svih ulica.
hvor guldet blev sort, og skæmmet det ædle metal, de hellige stene slængt hen på gadernes hjørner!

a kad su izdaleka upravili oèi na njega, nisu ga prepoznali. tad udariše u plaè; svaki razdrije svoju haljinu i prosu prah po glavi.
men da de i nogen frastand så op og ikke kunde genkende ham, opløftede de deres røst og græd, sønderrev alle tre deres kapper og kastede støv op over deres hoveder.

anðeo uze kadionicu, napuni je vatrom sa žrtvenika i prosu na zemlju. i udariše gromovi, i glasovi, i munje, i potres.
og engelen tog røgelsekarret og fyldte det med ild fra alteret og kastede den på jorden; og der kom torden og røster og lyn og jordskælv.

amasa se nije obazirao na maè koji bijaše joabu u ruci, i on ga udari njim u trbuh i prosu mu utrobu na zemlju. nije morao ponoviti udarac i amasa umrije. joab sa svojim bratom abišajem nastavi potjeru za bikrijevim sinom Šebom.
men amasa tog sig ikke i vare for det sværd, joab havde i sin venstre hånd; joab stødte det i underlivet på ham, så hans indvolde væltede ud på jorden, og han døde ved det ene stød. derpå satte joab og hans broder abisjaj efter sjeba, bikris søn,

oblaci prosuše vode, oblaci zatutnjiše gromom i tvoje strijele poletješe.
skyerne udøste vand, skyhimlens stemme gjaldede, dine pile for hid og did;