Şunu aradınız:: iter meus (Latince - Danca)

meus
min

meus amor
min kone

meus romanus
min far er romer

meus unus et omnia
mit livs ur

deus meus voluntas eius praeveniet m
den retfærdige glæder sig, når han ser hævn, hans fødder skal vade i gudløses blod;

non est pax dixit deus meus impii
de gudløse har ingen fred, siger min gud.

me invocabunt deus meus cognovimus te israhe
de råber til mig: "min gud! vi, israel, kender dig."

intende voci orationis meae rex meus et deus meu
lån Øre til mit nødråb, min konge og gud, thi jeg beder til dig!

domine deus meus clamavi ad te et sanasti m
herrens røst er over vandene, Ærens gud lader tordenen rulle, herren, over de vældige vande!

et nunc audi iacob serve meus et israhel quem eleg
men hør nu, jakob, min tjener, israel, hvem jeg har udvalgt:

ideo convertetur populus meus hic et dies pleni invenientur in ei
konger fra tarsis og fjerne strande frembærer gaver, sabas og sebas konger kommer med skat;

dixi domino dominus meus es tu quoniam bonorum meorum non ege
den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte;

en venter meus quasi mustum absque spiraculo quod lagunculas novas disrumpi
som tilbundet vin er mit bryst, som nyfyldte vinsække nær ved at sprænges;

qui neglegit damnum propter amicum iustus est iter autem impiorum decipiet eo
den retfærdige vælger sin græsgang, gudløses vej vildleder dem selv.

existimantes autem illum esse in comitatu venerunt iter diei et requirebant eum inter cognatos et noto
men da de mente, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres slægtninge og kyndinge.

transierunt igitur iebus et coeptum carpebant iter occubuitque eis sol iuxta gabaa quae est in tribu beniami
de drog så videre, og solen gik ned, som de var ved gibea i benjamin.

nunc igitur audi et tu vocem ancillae tuae ut ponam coram te buccellam panis et comedens convalescas ut possis iter facer
så adlyd du nu også din trælkvinde; lad mig sætte et stykke brød frem for dig; spis det, for at du kan være ved kræfter, når du går bort!"

et accessistis ad me omnes atque dixistis mittamus viros qui considerent terram et renuntient per quod iter debeamus ascendere et ad quas pergere civitate
da kom i alle hen til mig og sagde: "lad os sende nogle mænd i forvejen til at udspejde landet for os og bringe os underretning om den vej, vi skal drage op ad, og om de byer, vi kommer til!"