Şunu aradınız:: luna lucet (Latince - Danca)

luna
månen

luna plena
fuldmåne

sub luna saltamus
dance under the moon - let us dance under the moon - lad os danse under månen

et lux in tenebris lucet et tenebrae eam non conprehenderun
og lyset skinner i mørket, og mørket begreb det ikke.

in facie prudentis lucet sapientia oculi stultorum in finibus terra
visdom står den forstandige for Øje, tåbens blik er ved jordens ende.

sapientia hominis lucet in vultu eius et potentissimus faciem illius commutavi
hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en ting? visdom får et menneskes Åsyn til at lyse, og Åsynets hårdhed mildnes.

de pomis fructuum solis ac luna
med det kosteligste, solen frembringer, med det kosteligste, måneskifterne fremkalder,

per diem sol non uret te neque luna per nocte
min sjæl har længe nok boet blandt folk, som hader fred.

sol et luna obtenebricata sunt et stellae retraxerunt splendorem suu
smed eders plovjern om til sværd, eders vingårdsknive til spyd! svæklingen skal sige: "jeg er en helt!"

laudate eum sol et luna laudate eum omnes stellae et lume
pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,

ecce etiam luna non splendet et stellae non sunt mundae in conspectu eiu
selv månen er ikke klar i hans Øjne og stjernerne ikke rene

sed in illis diebus post tribulationem illam sol contenebrabitur et luna non dabit splendorem suu
men i de dage, efter den trængsel, skal solen formørkes, og månen ikke give sit skin,

quae est ista quae progreditur quasi aurora consurgens pulchra ut luna electa ut sol terribilis ut acies ordinat
men een er hun, min due, min rene, hun, sin moders eneste, hun, sin moders kælebarn. blev hun set af piger, fik hun pris, af dronninger og medhustruer hyldest.

et erunt signa in sole et luna et stellis et in terris pressura gentium prae confusione sonitus maris et fluctuu
og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skulle folkene ængstes i fortvivlelse over havets og bølgernes brusen,

statim autem post tribulationem dierum illorum sol obscurabitur et luna non dabit lumen suum et stellae cadent de caelo et virtutes caelorum commovebuntu
men straks efter de dages trængsel skal solen formørkes og månen ikke give sit skin og stjernerne falde ned fra himmelen, og himmelens kræfter skulle rystes.

steteruntque sol et luna donec ulcisceretur se gens de inimicis suis nonne scriptum est hoc in libro iustorum stetit itaque sol in medio caeli et non festinavit occumbere spatio unius die
og solen stod stille, og månen standsed, til folket fik hævn over fjenden. således står der jo skrevet i de oprigtiges bog. og solen blev stående midt på himmelen og tøvede næsten en hel dag med at gå ned.