Şunu aradınız:: mortis terra (Latince - Danca)

terra
jord

italia terra est
italien er et land

donatio mortis causa
gave mortis causa

domini est terra et plenitudo eiu
thi herrens er jorden og dens fylde.

adoravit abraham coram populo terra
da bøjede abraham sig for folkene der på stedet

habitavit itaque israhel in terra amorre
så bosatte israel sig i amoriternes land.

quae sursum sunt sapite non quae supra terra
tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på jorden.

quomodo cantabimus canticum domini in terra alien
han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig!

terra dedit fructum suum benedicat nos deus deus noste
han hersker med vælde for evigt, på folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - sela.

indignatio regis nuntii mortis et vir sapiens placabit ea
kongens vrede er dødens bud, vismand evner at mildne den.

iubilate domino omnis terra cantate et exultate et psallit
hans lyn lyste op på jorderig, jorden så det og skjalv;

sedentes in tenebris et umbra mortis vinctos in mendicitate et ferr
han fried dem af deres avindsmænds hånd og udløste dem fra fjendens hånd;

reges terrae et omnes populi principes et omnes iudices terra
i jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,

et nullam causam mortis invenientes in eum petierunt a pilato ut interficerent eu
og om end de ingen dødsskyld fandt hos ham, bade de dog pilatus, at han måtte blive slået ihjel.

circumdederunt me dolores mortis pericula inferni invenerunt me tribulationem et dolorem inven
havet så det og flyede, jordan trak sig tilbage,

qui exaltas me de portis mortis ut adnuntiem omnes laudationes tuas in portis filiae sio
at jeg kan kundgøre al din pris, juble over din frelse i zions datters porte!"

inluminare his qui in tenebris et in umbra mortis sedent ad dirigendos pedes nostros in viam paci
for at skinne for dem, som sidde i mørke og i dødens skygge, for at lede vore fødder ind på fredens vej,"

et vivus et fui mortuus et ecce sum vivens in saecula saeculorum et habeo claves mortis et infern
frygt ikke! jeg er den første og den sidste og den levende; og jeg var død, og se, jeg er levende i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og dødsrigets nøgler.

sed ipsi in nobis ipsis responsum mortis habuimus ut non simus fidentes in nobis sed in deo qui suscitat mortuo
ja, selv have vi hos os selv fået det svar: "døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på gud, som oprejser de døde,

de manu mortis liberabo eos de morte redimam eos ero mors tua o mors ero morsus tuus inferne consolatio abscondita est ab oculis mei
dem skal jeg fri fra dødsriget, løse fra døden! nej, død, hvor er din pest, dødsrige, hvor er din sot? til mildhed kender jeg ej, thi et sært barn er han.