Şunu aradınız:: brente (Norveççe - Sırpça)

frem av glansen foran ham brente gloende kull.
od sevanja pred njim goraše živo ugljevlje.

og de bar ut støttene i ba'als hus og brente dem op,
i izbaciše likove iz kuæe valove, i spališe ih.

disse fettstykker la de på bryststykkene; og han brente fettstykkene på alteret,
i metnuvši sve salo na grudi, i zapali salo na oltaru.

og han tvettet innvollene og føttene og brente dem sammen med brennofferet på alteret.
i opravši creva i noge od nje, zapali ih na oltaru svrh žrtve paljenice.

og han ofret og brente røkelse på haugene og bakkene og under hvert grønt tre.
i prinošaše žrtve i kadjaše na visinama i po brdima i pod svakim zelenim drvetom.

det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
podiže se dim iz nozdrva njegovih i iz usta njegovih oganj koji proždire, živo ugljevlje odskakaše od njega.

derefter bar han matofferet frem og tok en håndfull av det og brente på alteret, foruten morgenbrennofferet.
prinese i dar, i uzevši od njega punu šaku zapali na oltaru svrh jutarnje žrtve paljenice.

og de rakte ham brennofferet, stykke for stykke, og hodet, og han brente det på alteret.
i dodaše mu žrtvu paljenicu iseèenu na delove zajedno s glavom, i zapali je na oltaru.

kongen satt i vinterhuset, for det var den niende måned, og det brente ild i et fyrfat foran ham,
a car sedjaše u zimnoj kuæi devetog meseca, i pred njim beše živo ugljevlje.

men da simri så at byen var inntatt, gikk han inn i borgen i kongens hus og brente kongens hus av over sitt hode og døde,
a zimrije kad vide gde osvojiše grad, otide u dvor carski, i zapali nad sobom dvor carski, te pogibe,

men ingen av byene som lå der på sine hauger, brente israel op; det var bare hasor josva brente op.
ali nijednog grada koji osta u opkopima svojim ne popali izrailj, osim samog asora, koji spali isus.

de brente op guds hus og rev ned jerusalems mur; alle dets palasser brente de op med ild, og alle dets kostbare kar blev ødelagt.
i upališe dom božji, i razvališe zid jerusalimski, i sve dvorove u njemu popališe ognjem, i iskvariše sve dragocene zaklade njegove.

og alle offerhaug-prestene som var der, lot han drepe på alterne og brente menneskeben på dem. så vendte han tilbake til jerusalem.
i pokla sve sveštenike visina, koji behu onuda, na oltarima, i sažeže kosti ljudske na njima; potom se vrati u jerusalim.

og avvittene et billede av nibhas og av tartak, og sefarvittene brente sine sønner i ilden for adrammelek og anammelek, sefarva'ims guder.
i avljani naèiniše nivaza i tartaka, a sefarvimci spaljivahu sinove svoje ognjem adramelehu i anamelehu bogovima sefarvimskim.

fordi i brente røkelse og syndet mot herren og ikke hørte på herrens røst og ikke levde efter hans lov og bud og vidnesbyrd, derfor rammet denne ulykke eder, som det sees på denne dag.
zato što kadiste i što grešiste gospodu i ne slušaste glas gospodnji, i po zakonu njegovom i uredbama njegovim i svedoèanstvima njegovim ne hodiste, zato vas zadesi ovo zlo, kako se vidi danas.

da blev min harme og vrede utøst, og den brente i judas byer og på jerusalems gater, og de blev til en ørken, til en ødemark, som det sees på denne dag.
zato se izli jarost moja i gnev moj, i razgore se u gradovima judinim i po ulicama jerusalimskim, te postaše razvaline i pustoš, kao što se vidi danas.

både eders misgjerninger og eders fedres misgjerninger, sier herren, at de brente røkelse på fjellene og hånte mig på haugene; deres lønn vil jeg fremfor alt tilmåle dem i deres fang.
za bezakonja vaša i za bezakonja otaca vaših, veli gospod, koji kadiše na gorama, i na humovima ružiše me, izmeriæu im u nedra platu za dela koja èiniše od poèetka.

da amasja kom tilbake og hadde slått edomittene, førte han se'irs barns guder med sig og stilte dem op som sine guder; og han kastet sig ned for dem og brente røkelse for dem.
a kad se vrati amasija razbivši idumeje, donese bogove sinova sirovih, i postavi ih sebi za bogove, i klanjaše im se i kadjaše im.

da svarte de jeremias alle de menn som visste at deres kvinner brente røkelse for andre guder, og alle kvinnene som stod der i en stor flokk, og alt folket som bodde i egyptens land, i patros, og de sa:
tada odgovoriše jeremiji svi ljudi koji znahu da žene njihove kade drugim bogovima, i sve žene, kojih stajaše onde velik zbor, i sav narod što življaše u zemlji misirskoj, u patrosu, govoreæi:

brent for brent, sår for sår, skramme for skramme.
užeg za užeg, ranu za ranu, modricu za modricu.