Şunu aradınız:: pastiri (Sırpça - Danca)

pastiri, amo svi...
det er englene, hyrderne så...

pastiri nauče rano o životu.
hyrdedrenge lærer tidligt om livet.

mi smo leviti, pastiri lzraela.
vi er levitter, hyrder fra lsrael.

zato, pastiri, èujte reè gospodnju;
derfor, i hyrder, hør herrens ord!

pastiri su rano otisli do potoka.
hyrderne drives tidligt til brøndene.

ovcama su oduvek bili potrebni pastiri.
får har altid brug for en hyrde.

i svi koji èuše diviše se tome što im kazaše pastiri.
og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.

i pastiri ćemo postati, za tebe, moj gospode, za tebe.
og hyrder vi skal være, for dig, min herre, for dig.

i behu pastiri u onom kraju koji èuvahu noænu stažu kod stada svog.
og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.

vikaæe pastiri i ridaæe glavari od stada, jer æe potrti gospod pašu njihovu.
hør, hvor hyrderne skriger, hvor hjordens ypperste jamrer! thi herren hærger deres græsgange,

pastiri mnogi pokvariæe moj vinograd, potlaèiæe deo moj, mili deo moj obratiæe u golu pustoš.
hyrder i mængde ødelægger min vingård, nedtramper min arvelod, min yndige arvelod gør de til øde Ørk;

i vratiše se pastiri slaveæi i hvaleæi boga za sve što èuše i videše, kao što im bi kazano.
og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

a dodjoše pastiri, i oteraše ih; a mojsije usta i odbrani ih, i napoji im stado.
da kom hyrderne og vilde jage dem bort, men moses stod op og hjalp dem og vandede deres småkvæg.

jer pastiri postaše bezumni i gospoda ne tražiše; zato ne biše sreæni, i sve se stado njihovo rasprša.
thi dumme er hyrderne, herren søger de ikke, du er derfor til intet, og hele deres hjord er spredt.

pastiri ćemo za tebe biti, gospodine, za tebe. snagom spuštenom iz tvojih ruku, hodat ćemo prema tvojoj zapovijedi.
hyrder vil vi være vor gud til lov og ære dertil har du skikket os, gud, at vi raskt kan følge dit bud.

pa avram reèe lotu: nemoj da se svadjamo ja i ti, ni moji pastiri i tvoji pastiri; jer smo braæa.
abram sagde derfor til lot: "der må ikke være strid mellem os to eller mellem mine og dine hyrder, vi er jo frænder!

narod je moj stado izgubljeno; pastiri njegovi zavedoše ga, te luta po gorama, ide s brda na humove, zaboravivši stan svoj.
en flok bortkomne får var mit folk, deres hyrder havde ført dem vild, på afveje i bjergene; de flakkede fra bjerg til høj, glemte deres hvilested.

onde se skupljahu sva stada, te pastiri odvaljivahu kamen s vrata studencu i pojahu stada, i posle opet privaljivahu kamen na vrata studencu na njegovo mesto.
som man først væltede bort, når alle hjordene var samlede, for siden, når dyrene var vandet, at vælte den på plads igen.

i kad andjeli otidoše od njih na nebo, pastiri govorahu jedan drugom: hajdemo do vitlejema, da vidimo to što se tamo dogodilo šta nam kaza gospod.
og det skete, da englene vare farne fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: "lader os dog gå til bethlehem og se dette, som er sket, hvilket herren har kundgjort os."

sveštenici ne rekoše: gde je gospod? i koji se bave zakonom ne poznaše me, i pastiri odustaše me, i proroci prorokovaše valom i idoše za stvarima zaludnim.
præsterne spurgte ikke: "hvor er herren?" de, der syslede med loven, kendte mig ikke, hyrderne faldt fra mig, og profeterne profeterede ved ba'al og holdt sig til guder, som intet evner.